Berlingske Business
16:27Eurozonen: Forbrugertilliden lidt bedre end ventet i oktober

Skal du købe bolig? Sådan forhandler du prisen ned

hus
Mens kassedamen nok ville undre sig, hvis du kastede dig ud i de store forhandlinger over en liter mælk, er det kutyme at give et bud på den bolig, man har udset sig. Arkivfoto. Foto:

Skal du bruge hele fremvisningen på at nævne alt det, du ikke kan lide ved boligen, eller skal du synge din glæde ud over tagene. Her er guiden til dig, der skal købe bolig og vil have den bedste pris - for den hårdeste modpart kan være dig selv, hvis du lader dig styre af en boligforelskelse.

Mens kassedamen nok ville undre sig, hvis du kastede dig ud i de store forhandlinger over en liter mælk, er det kutyme at give et bud på den bolig, man har udset sig.

Men hvordan skal ens taktik være, hvis man vil have boligen til den helt rigtige pris?

Boligsiden Boliga har spurgt den professionelle forhandlingsrådgiver Jens Kittelmann, partner i konsulentfirmaet A-2 Danmark, om gode råd til forhandlingsprocessen.

Maria Rørbye Rønn

Step 1: Du vil flytte - Vent lidt med at kigge på boliger

Mange tror fejlagtigt, at en boligjagt bedst skydes i gang ved at begynde at lede efter boliger, men man bør gribe det anderledes an:

- Det første, man bør gøre, er at kigge på, hvad ens nye hjem skal indeholde. Er det vigtigt med meget plads, eller skal det være nær naturen?  Hvor mange kvadratmeter, hvilken pris og hvilket kvarter tiltrækker mig?

- I alle livets forhandlinger gælder det, at man rationelt skal undersøge sine behov og lave en nøgtern liste, så man senere kan vende tilbage til de krav og holde sig selv op på dem, når følelserne begynder at råde, siger Jens Kittelmann og fortsætter:

- Derefter skal man vaccinere sig selv og sin bedre halvdel mod forelskelse, så man ikke pludselig beslutter sig for et hus, der slet ikke lever op til ens behov.

q

Step 2: Undersøg markedet grundigt

Når du ved, hvad du selv har brug for i en bolig, gælder det om at sætte sig ind i markedet for det specifikke område, der passer til en.

- Det er vigtigt, man kigger på salgspriserne for huse, der minder om ens egen ønskebolig. Særligt i områder med få handler og lang liggetid, hvor der kan være stor forskel på udbudsprisen og det, husene rent faktisk bliver solgt for, forklarer Jens Kittelmann til Boliga.

Når du har tjek på salgspriserne - ikke at forveksle med udbuds- eller kvadratmeterpriserne - går selve boligsøgningen i gang. Her er det vigtigt, at man ikke kun finder en enkelt mulighed, men at man hele tiden har flere kort på hånden.

Step 3: Besøg husene

Når boligerne er fundet, er det tid til at se dem. Uanset om det er et åbent hus eller en fremvisning, bør man være to, så man kan spille hver sin rolle: den ene skal virke begejstret, mens den anden skal være langt mere forbeholden.

- Hvis begge er negative, vil mægleren tænke, at det ser sort ud med en handel og opgive. Men hvis i repræsenterer begge felter, giver den begejstrede part indtryk af, at et salg er muligt, mens den forbeholdne viser, der skal være en vis forhandling, hvis handlen skal lykkes, siger Jens Kittelmann.

Bøgebjerg strand

Step 4: Lad forhandlingerne begynde

Når du er klar til at købe, gælder det om at køre to parallelle forhandlingsforløb og lade begge mæglere vide, at du gør det:

- Næsten alle har prøvet, at mægleren siger, at der faktisk også er et andet par, som er lige ved at købe den bolig, du kigger på. Det samme kort skal du også have på hånden, så lad mægleren vide, at du ikke er låst på lige den bolig, siger Jens Kittelmann til Boliga.

Det er også vigtigt at skabe et såkaldt forhandlingsrum, når man begynder at byde, og man skal gøre sig klart, hvor højt man er villig til at gå.

- Spørg dig selv: Hvornår bliver jeg skuffet, hvis en anden har fået huset til den pris? Ville jeg have givet det, eller synes jeg, det er for dyrt?  Samtidig er det vigtigt ikke at blive for grådig og stædig, så  man får kravlet op i et træ, man ikke kan komme ned fra, forklarer han.

Step 5: Luk handlen

Vær ikke bange for at holde fast på din pris, hvis den er dit maksimum, og lad være med at låse dig fast på en bestemt bolig, før købskontrakten er underskrevet af begge parter:

- Selvfølgelig kommer det an på det marked, du køber bolig i, men lad være med at låse dig fast på en enkelt bolig. Hav hellere mindst to i gang, så du kan spille ping-pong med dem og på den måde sætte dig selv i en stærkere position.

- Og lad være med at blive fanget af spillet, men læg dit bud åbent frem. Det er let at blive fanget i processen, og så får man måske købt noget til en dyrere pris, end man egentlig ville. Husk, at man generelt i livet altid skal kunne unde sin konkurrent en dårlig forretning, siger Jens Kittelmann.

RB PLUS PFS Svært at spare op til drømmeboligen

Step 6: Overtag huset og flyt ind

Når handlen er tinglyst, og overtagelsesdagen er oprandt, gælder det om at være venlig og høflig. Det er typisk første gang, man møder sælger selv.

- I mange forhandlinger vil man senere skulle indgå et partnerskab, men lige ved bolighandler er det ikke tilfældet. Typisk er de fleste og glade, men måske har sælger måtte acceptere en lav pris, og så beklager man, at priserne på markedet generelt er lave, siger Jens Kittelmann.

Her kan du se de største og mindste afslag på villaer

Her kan du se de største og mindste afslag på lejligheder

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen