Berlingske Business

Seks afgørende faktorer for boligmarkedet

colourbox1024384_artikel_og_teaser_615_x_339.jpg
Seks faktorer er afgørende for, om boligpriserne skal op eller ned i 2009. Foto:

Seks faktorer er afgørende for boligprisernes udvikling i 2009 - nogle vedrører dig selv, andre vedrører de generelle vilkår i samfundet.

Boligmarkedet har i 2008 været helt ude i banens yderkanter. Der har ikke været solgt så få boliger i mange år, og det har også medført et udbud af boliger i rekordniveau i omegnen af 75.000, da kalenderen skiftede i 2009. Dermed er scenen også sat for yderligere fald i boligpriserne.
2008 bød også på prisfald i de fleste af landets områder med hovedstadsområdet i front. Værst gik det ud over boligejere i Ishøj og Lyngby, hvor prisen på villaer faldt med knap 20 procent.
Modsat har boligejere i en række kommuner især i provinsen kunnet glæde sig over fortsatte prisstigninger på deres villaer. For eksempel steg huspriserne i Norddjurs, Frederiksberg og Ringkjøbing-Skjern med op mod 13 procent på et år frem til 3. kvartal 2008.
Læs også: Her er boligpriserne faldet mest
Men seks konkrete faktorer er afgørende for den fremtidige udvikling af boligpriserne, påpeger mæglerkæden EDC, hvis kommunikationschef Jan Normann tolker de enkelte faktorer, som at der ikke er udsigt til stigende priser.
"Hvis man kigger bagud har der været rigtigt mange bud på boligprisernes udvikling fra både bankøkonomer, handelshøjskoleprofessorer, vismænd og flere andre. Og der har været rigtigt mange forkerte bud. Derfor er det måske klogere at fokusere lidt på, hvilke faktorer der har betydning for boligpriserne," siger han.
Her er de seks mest afgørende faktorer for boligmarkedet retning i år.

Rente:
Alle økonomer forventer, at renterne falder. Især renten på de kortløbende såkaldte flekslån står til at falde. Men også de længere 20- og 30-årige låns rente forventes at falde.
Falder renten 1,5 procentpoint, betyder det, at den samlede bruttoydelse ved at bo i en bolig bliver omkring 17 procent billigere. Dermed vil et rentefald have en positiv effekt på boligpriserne.

Skat:
Skattelettelser trådte i kraft ved årsskiftet og gav en typisk familie omkring 650 kroner mere på kontoen om måneden, ligesom der er udsendt flere politiske signaler om skattelettelser fremover. Bør have en lille positiv effekt på boligpriserne.

Indkomst:
Danskerne har ved overenskomstforhandlingerne generelt fået store lønstigninger. Men finanskrisen medfører formentlig øget ledighed, som betyder et brat fald i indkomsten for de berørte. Neutral effekt på boligpriserne, vurderer EDC.

Udbud og efterspørgsel:
Med et rekordudbud på 75.000 boliger og afventende købere er presset på boligpriserne nedadgående. Specielt på boligtyper, som er lette at sammenligne, kan konkurrence mellem sælgere få priserne til at dykke. Men der er sket et kraftigt fald i nybyggeriet. Neutral til negativ effekt på boligpriserne.

Bankerne:
Finanskrisen har jaget bankerne en skræk i livet og fået dem til at være tilbageholdende med lån. Ifølge EDC har mange banker hævet kravet til rådighedsbeløb med 20-25 procent på bare 6 måneder, før et lån kan bevilges. Det medfører færre handler og giver en negativ efffekt på boligpriserne.

Tro på fremtiden:
Mange forholder sig i øjeblikket afventende, og førstegangskøbere venter så længe som muligt i håb om fortsat faldende priser. Andre er på grund af krisen blevet usikre på deres job og udskyder derfor beslutningen om større ændringer. Det giver en selvforstærkende effekt og sætter markedet i stå samt presser priserne nedad på ejerboliger.
"Samlet set peger pilen altså fortsat nedad, men renten kan blive den store joker," siger Jan Nordmann. som råder købere til at sætte sig godt ind i det øjeblikkelige prisniveau og så jagte de gode tilbud.
"Der er naturligvis ingen garantier for, at man ikke kommer til at opleve yderligere prisfald, men har man bare en 10-årig tidshorisont som boligejer, har man historisk set altid tjent på købet," siger Jan Nordmann.
Læs også: Så meget falder boligpriserne

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen