Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Se hvad mor og far kan tjene på forældrekøb

Ole
Ole Raulund med familie, der kæmper med at få forældrekøbet finansieret. "Jeg vil helst have noget på Nørrebro, " siger datteren. Foto:

Den rekordlave rente betyder, at både forældre og unge får fordel af en forældrekøbt lejlighed – den unge i form af den lave husleje i forhold til andre boligformer, forældrene i form af kontant overskud. Men der er risici, advarer økonomer.

Unge har lige nu rigtigt gode kort på hånden, hvis de vil overtale deres forældre til at købe en lejlighed, de kan leje sig ind i. Et såkaldt forældrekøb. Lige nu er renten nemlig så lav, at arrangementet selv med et relativt sikkert lån giver et kontant månedligt overskud til forældrene, mens den unge får en lav husleje i sammenligning med alternativerne på det frie lejemarked.

Ifølge beregninger fra Realkredit Danmark kan forældre købe en lejlighed i København og leje den ud til deres børn til den obligatoriske markedsleje og opnå et overskud på mellem 816 og 1.380 kr. Det nøjagtige beløb afhænger af mange ting, bl.a. om det er en 50 kvm lejlighed til en person, eller om det er en 80 kvm lejlighed til to.

Men beregningen er basereret på et F5-lån, som på den ene side indebærer en risiko for en rentestigning, der rammer ­forældrene efter fem år, og på den anden side er et relativt sikkert lån i forhold til rente­tilpasningslån med kortere tid mellem rentetilpasningerne.

Hvis mor og far vil være helt fri for en risiko for højere rente og bruger et fast­forrentet lån til lejligheden, så vil det koste dem mellem 510 og 739 kr. om måneden at hjælpe junior med at flytte hjemmefra.

18BUSOskar-1-135135.jpg

Men risikoen for en stigende rente er kun en af de risici, som forældre påtager sig ved et forældrekøb, påpeger flere økonomer.

»Bankerne kan godt fortælle, hvor billigt det i øjeblikket er at låne penge til et forældre­køb. Men man skal også være opmærksom på, at man ikke kender den reelle pris på at have lejligheden, før den er solgt igen,« siger lektor i boligøkonomi Morten Skak fra ­Syddansk Universitet.

Breder sig som en steppebrand

Forældrekøb har bredt sig som en steppebrand over de senere år til siden 2001 at have udgjort cirka hver sjette handel med lejlig­heder i landet – primært i hoved­staden og de større byer. Og det har været med til at presse priserne op, så ejerlejligheder i København siden 2012 er steget med små ­ 50 procent.

Det får Morten Skak til at frygte, at spekulation i stigende priser også spiller en rolle for forældres beslutning om at købe.

»Når forældre binder sig til sådan noget, så kunne man forestille sig, at der også er ­spekulative overvejelser, fordi tidshorisonten måske ikke er så lang. Så spiller pris­udviklingen en stor rolle,« siger Morten Skak og peger på, at antallet af forældrekøbte ­lejligheder er aftaget siden 2015.

08BUSejeerbolig-171431.jpg

Det tolker han bl.a. som en følge af at ­priserne er kommet så højt op, at flere frygter et prisfald og dermed tab.

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig advarer også forældre imod at købe lejlighed til børnene med det formål at tjene på det.

»Boligpriser kan både falde og stige, og der er store transaktionsomkostninger forbundet med at købe og sælge en ejerbolig. Det er derfor afgørende, at forældrekøbet sker med baggrund i nytteværdien for hele familien og ikke med en forventning om, at der skal tjenes penge på projektet. Hvis man vel at mærke ønsker at investere sine penge, er der mere fordelagtige måder at gøre det på,« vurderer han.

Forældrekøb

Mens de stigende priser trækker prisen på forældrekøb op, så holder de rekordlave ­renter den løbende udgift nede på de omkring 500 kr. – hvilket dog er mere end en fordobling i forhold til 2004. I den mellemliggende periode har den løbende udgift været oppe at runde godt 1.900 kr. i sommeren 2006, da boligmarkedet var ved at ramme kogepunktet med både høje renter og priser, inden finanskrisen indtraf i 2008. Og hvis forældrekøbet finansieres med et rentetilpasningslån, så skal renterisikoen tages alvorligt, vurderer Morten Skak.

»Renterne og muligheden for afdragsfrihed gør forældrekøb muligt for mange på trods af de høje priser. Men økonomierne får det bedre både i USA og Europa, så der burde ikke være så lang tid, til renterne begynder at blive normale igen,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen