Berlingske Business

Sass tvunget til kovending i redning af flekslån

Rangvid BT
Henrik Sass Larsen Foto:

Efter hård kritik fra investorer laver Erhvervsministeren omfattende ændringer i indgrebet, der skal redde realkreditssystemet og boligejerne fra store rentestigninger på flekslån.

Stiger renten mere end 5 pct., når dit flekslån skal refinansieres, så bliver det automatisk lavet om til et 30-årigt fastforrentet lån. Det skal sikre dig, hele realkreditsystemet og i sidste ende dansk økonomi mod et ødelæggende økonomisk chok, hvis renterne pludselig stiger.

Sådan lød hovedtrækkene i annoncering af et omfattende indgreb på realkreditområdet - et samlet marked på 1800 mia. kr. - fra Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen sidste uge. Men i det lovforslag, som nu er lagt frem, er centrale dele af indgrebet ændret. Dele, som har stor betydning for investorerne i realkreditmarkedet, der har kritiseret indgrebets udformning hårdt.

Tvangsomlægningen af de korte variable obligationer til lange faste obligationer i markedet er taget af minister-bordet. I stedet for 30-årige obligationer skal de korte variable obligationer nu blot forlænges med 12 måneder ad gangen.

Nøjagtigt hvad indgrebet og den efterfølgende kovending kommer til at betyde for boligejerne står uklart, lyder det fra flere kilder i markedet, som Berlingske Business har talt med, og der er i det hele taget stor undren over forløbet.

I Danske Bank fastslår privatøkonom Las Olsen, at man som boligejer skal være klar over, at indgrebet ikke gør flekslånet væsentligt sikrere at have:

"Indgrebet gør det ikke risikofrit at have et flekslån. Langt det meste af den renterisiko, man havde tidligere, vil stadig være der. Et flekslån kan give god mening for rigtig mange mennesker, men man skal gå ind til det med åbne øjne uden en falsk forestilling om sikkerhed," siger Las Olsen.

I Danske Banks obligationsafdeling betegner man det som en "stor ændring", der vil tilfredsstille de kritiske investorer.

Den kritik kom blandt til udtryk i Berlingske Business, hvor den norske storinvestor Eksportfinans varslede, at de skitserede tvangsomlægninger ville få dem til at trække milliarder af kroner fra det danske realkreditmarked. Risikoen for at korte obligationer pludselig over natten får en løbetid på flere årtier gør papirerne uspiselige for dem.

Skræmmer indgrebet investorer væk fra markedet vil det betyde højere renter til danske boligejere. Erhvervs- og vækstministeriet og Nationalbanken har begge forsikret om, at indgrebet kun vil have begrænset renteeffekt for danskerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen