Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Sådan vokser den nye, indefrosne boligskat

Ejendomsvurdering
Foto:

En del af det kommende system for boligskat i Danmark er, at stigninger indefryses til betaling, når boligen sælges. Men hvor meget bliver det til? Her er regnestykket.

Det kommer til at ligge en voksende regning under gulvbrædderne i de danske ejerboliger, når det nye og netop aftalte skattesystem træder i kraft. En del af det er nemlig, at der frem til 2021 indføres en fryseboks for grundskylden, skatten på jord under boliger. Fryseren skal fyldes med de stigninger i grundskylden i kroner, og der skrives ikke renter på beløbet.

Efter 2021 indføres der en permanent ordning for indefrysning af de beløbsmæssige stigninger i de samlede ejendomsskatter, der ligger ud over 500 kroner. Og så bliver der tale om tilskrivning af renter, der beregnes som et gennemsnit af alle udestående realkreditobligationer - i øjeblikkets rekordlave renteniveau svarende til godt 1,2 procent.

Nordea Kredit har for Berlingske opstillet en beregning af, hvordan den indefrosne skat vil vokse inklusiv renterne. Og som forudsætning er der sat en værditilvækst af huset - og dermed skatten - i eksemplet på 2,5 procent. Desuden er rentetilskrivningen sat til to procent, hvilket stadig i historisk sammenhæng er en lav rente.

Den ophobede skat vil selvfølgelig være højere, jo højere boligpriserne i kommunen er. Og på Frederiksberg vil et hus til en gennemsnitspris på 8,6 millioner kroner have ophobet en gæld på godt 110.000 kroner efter ti år.

I Herlev koster det gennemsnitlige hus kun 3,3 millioner kroner, så her nå gælden kun op på godt 57.000 kroner på ti år, som skal betales ved salg af huset. Men på grund af renters rente løber gælden hurtigt op, hvis ejeren bliver boende - hvilket de nye skatteregler i parantes bemærket ansporer til dels på grund af den ventende gæld, dels på grund af den skatterabat, som de nuværende ejere får i det nye skattesystem, hvis deres skattebetaling stiger.

Efter eksempelvis 20 år er gælden i husene på Frederiksberg og i Herlev vokset til henholdsvis 344.000 og 255.000 kroner. Men chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kredit påpeger, at husets værdi og dermed formentlig friværdi er steget til at rumme den øgede gæld.

»Medmindre man har været flittig med tillægsbelåningen,« som hun siger.

Chefanalytikeren påpeger også, at den enkelte boligejer skal være opmærksom på prisudviklingen - og dermed risikoen for at blive insolvent med højere gæld end boligens pris.

»Vi har før set boligpriser falde med 25 procent og mere, så der ikke er friværdi tilbage i boligen,« siger hun.

Modsat er der også tale om en relativt lav rente, så det kan være fordelagtigt at nedbringe anden og dyrere gæld i stedet for at betale den indefrosne skat.

For ældre boligejere vil bankerne være med at forhindre overbelånte boliger, fordi Finanstilsynet anbefaler dem kun at belåne pensionisters ejerboliger med op til 60 procent samt at holde gældsfaktoren på højest to gange årsindkomsten.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen