Berlingske Business

Sådan scorer du et billigt fritidshus

Fleksbolig
Et flertal i Folketinget er klar til at ændre den såkaldte fleksboligordning, så det bliver mere attraktivt at købe et billigt helårshus i yderområderne og benytte det som fritidshus. Tilladelsen kommer bl.a. til at følge huset i stedet for ejeren, som den hidtil har gjort.

Et nyt lovforslag baner vejen for fritidsboliger til spotpris. Ifølge ejendomsmæglerkæde er der i gennemsnit op mod 40 pct. at spare i forhold til et traditionelt sommerhus.

Drømmen om et billigt fritidshus på landet rykker et skridt nærmere. Regeringen vil nu ændre den såkaldte fleksboligordning, så det bliver nemmere og mere fordelagtigt at købe en helårsbolig med sommerhusstatus.

Det bydes velkomment hos ejendomsmæglerkæden Home. For hidtil har den knap to år gamle ordning ikke været den store succes, påpeger relationschef Mads Ellegaard.

Fleksbolig00

»Interessen for fleksboliger har været lille. Det skyldes blandt andet nogle helt grundlæggende forhold ved ordningen, der har gjort det svært for os at skilte med, om der er tale om en fleksbolig,« siger han.

To problemer med ordningen

Ifølge Mads Ellegaard er der to store problemer ved ordningen, som den ser ud i dag. For det første er den skruet sådan sammen, at man skal søge kommunen om tilladelse til at benytte en helårsbolig som fritidsbolig.Men man kan som regel først få tilladelsen, når man har købt boligen.

»Man kan godt få en forhåndsgodkendelse, men formelt set er den ikke gyldig. Der er altså en risiko for, at ansøgningen bliver underkendt, så man pludselig står med en helårsbolig i stedet for en fritidsbolig. Det gør, at de færreste har mod på at kaste sig ud i det,« siger han.

Det andet store problem er, at tilladelsen følger personen - og ikke boligen. Dermed er der ingen garanti for, at man kan sælge huset videre som en fleksbolig, da en eventuel ny ejer vil skulle søge om en ny tilladelse.

»Der har været det ene usikkerhedsmoment efter det andet. Med de grundvilkår overrasker det mig ikke, at ordningen ikke har fået den store succes,« siger Mads Ellegaard.

Nu får huset fleksboligstatus

Men det står altså til at blive ændret, så selve huset får permanent fleksboligstatus. Dermed bliver det også nemmere for ejendomsmæglerne at sælge potentielle fleksboliger.

»Det er absolut en forbedring, der er i sigte. Som det er i dag, kan det godt være, at ordet fleksbolig indgår i annoncen. Men vi kan jo ikke love, at det reelt også er en fleksbolig, da køberen først skal søge om tilladelse,« påpeger Mads Ellegaard.

Sommerhuslån

Udfordringerne med at markedsføre noget som en fleksbolig afspejler sig blandt andet i en opgørelse, som Boligsiden.dk har udarbejdet for Berlingske Business. Den viser, at der lige nu er 463 boliger til salg i hele landet, hvor ordet fleksbolig benyttes i annoncen. Det skal ses i lyset af, at Ministeret for By, Bolig og Landdistrikter estimerer, at der er omkring 33.000 potentielle fleksboliger.

Mads Ellegaard er derfor godt tilfreds med, at der nu bliver gjort noget ved reglerne, da han fra begyndelsen har påpeget, at de burde ændres.

Stort potentiale for billige fritidshuse

»Jeg tror, at der er et stort potentiale for at sælge fleksboliger. Rundt regnet ligger priserne omkring 40 pct. under priserne på traditionelle fritidshuse. Det betyder, at en del af dem, der ellers ikke vil have råd til at købe et fritidshus, nu får muligheden,« siger han.

Samtidig kan fleksboligordningen være med til at åbne for en ny form for fritidsoplevelser. Typisk vil det enten være landejendomme, hvor man er omgivet af natur og marker, eller enkeltstående villaer i små landsbyer, som giver mulighed for at komme tæt på den lokale befolkning og kultur.

Sommerhus

»Det er en anden form for fritidsaktiviteter, end de traditionelle sommerhusområder byder på. Det bliver helt sikkert spændende at følge,« siger Mads Ellegaard.

Fleksboliger har desuden den fordel, at ejeren til hver en tid kan beslutte sig for at flytte permanent ind i huset. På den måde kan man f.eks. afprøve landlivet i en periode, inden man tager skridtet fuldt ud og flytter fra byen. Eller man kan i ro og mag gå og sætte et hus i stand, som man måske har planer om at tilbringe den tredje alder i.

Sommerhusklik

sommerhuse

Fleksbolig00

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen