Berlingske Business

Sådan har danskernes indkomst udviklet sig siden 1994: Vindere og tabere

Indkøb
Overskrift
detailhandel Foto:
indkomster
Overskrift
rådighedsbeløb
Overskrift

De seneste 22 år har medført vidt forskellige udviklinger i det beløb, der er til rådighed efter fast udgifter for forskellige befolkningsgrupper. Nye tal viser, at beløbet er steget for nogle og faldet for andre.

Der kan være grund til både sure miner og smil, når blikket løber ned over de seneste 22 års udvikling i indkomster og udgifter for forskellige befolkningsgrupper.

Indkomsterne er løn, dagpenge, kontanthjælp, folkepension mm. Og når de faste udgifter er betalt, er der tale om en fremgang på op til 50 procent for de bedst stillede, mens der i værste fald er sket et lige så stort fald i rådighedsbeløbet for en enlig dagpengemodtager.

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Den liberale tænketank Cepos har beregnet udviklingen - sidstnævnte baseret på Økonomiministeriets familietypemodel - siden 1994. Det var året, da overførselsindkomster blev gjort til skattepligtig bruttoindkomst, og de faste omkostninger er indkomstskat, husleje og daginstitution.

lars

Pointen for Cepos er, at de fleste befolkningsgrupper i Danmark har oplevet fremgang.

»Det overordnede billede er, at langt de fleste befolkningsgrupper i Danmark har oplevet et løft i levestandarden de seneste to årtier, omend der er variation i fremgangen mellem pensionister, funktionærer, direktører, LO-arbejdere, studerende mv. For få grupper har der været en nedgang. Det er unge på kontanthjælp og dagpenge samt flygtninge,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

De klare vindere i opgørelsen er privatansatte funktionærer med to børn i institution og i enten lejebolig eller ejerbolig. Dernæst kommer direktørfamilier med to børn i institution og i ejerbolig. De har alle oplevet en fremgang i rådighedsbeløbet på omkring af 50 procent.

I den anden ende af skalaen har enlige dagpengemodtagere under 25 år uden børn og i lejebolig samt par på integrationsydelse med to børn i institutioner og lejebolig set rådighedsbeløbet blive udhulet markant.

lars

»Direktøren har haft en reallønsfremgang på 18 procent, men hans fremgang i rådighedsbeløbet udgør godt 50 procent. Når fremgangen i rådighedsbeløbet er på 50 procent, skyldes det blandt andet, at Nyrup sænkede den øverste marginalskat fra 68 til 63 procent op gennem 1990erne, ligesom Fogh fjernede mellemskatten, reducerede daginstitutionsbetalingen, øgede jobfradraget mv. Desuden har direktørfamilien og andre boligejere nydt godt af rentefaldet. Samme forklaringer er der for fremgangen i rådighedsbeløbet for funktionærer,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

For en LO-arbejder er reallønsfremgang kun på 7 procent, mens rådighedsbeløbet for en LO-familie med to børn er steget med 26 til 29 procent. Her har det spillet ind, at mellemskatten er fjernet, og jobfradraget er øget, ligesom de lavere satser for daginstitutioner også har hjulpet LO-familier med børn.

Bolig

Mads Lundby Hansen erkender, at unge under 30 år på kontanthjælp har haft et fald i rådighedsbeløbet på 15 procent, fordi forskellige kontanthjælpsreformer har sænket ydelsen. På samme måde oplever dagpengemodtagere under 25 år et fald på 52 procent efter en reform af dagpengeområdet under den daværende Nyrup-regering.

Herunder ses rådighedsbeløbet for de befolkningsgrupper, Økonomiministeriet arbejder med:

Artiklen fortsætter under billedet
indkomster

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, AE, påpeger, at kapitalindkomst, som for eksempel aktier til direktører og ledende medarbejdere, ikke er talt med i Økonomiministeriets model. Rådet har lavet en anden analyse af rådighedsbeløb, der medtager alle indkomster inklusiv lejeværdi af bolig. Og her er konklusionen, at forskellen mellem de rigeste og de fattigste er vokset, som det fremgår af grafikken herunder:

Artiklen fortsætter under billedet
rådighedsbeløb

»Siden 90’erne er der blevet større forskel på de rigeste og fattigste i Danmark. Indkomsten for de rigeste er braget i vejret, mens indkomsten for de fattigste næsten ikke er vokset. Sideløbende med det voksende indkomstskel er vores skattesystem blevet mindre omfordelende. Den rigeste procent afleverer i dag over 6 procentpoint mindre af deres samlede indkomst i skat, end de gjorde tilbage i midten af 1990'erne,« skriver AEs økonomer med analysechef Jonas Schytz Juul i spidsen.

Rådet har beregnet den reale udvikling i indkomst efter skat siden 1994 - fordelt på tiendedele af befolkningen. Den gennemsnitlige dansker har oplevet en real indkomstfremgang på knap 34 procent i perioden, mens realindkomsten for de ti procent rigeste er steget næsten dobbelt så meget.

»Den reale indkomst for de ti procent fattigste er kun steget med 10 procent i perioden, og efter 2007 er indkomsterne faldet realt for de ti procent fattigste,« skriver rådet i analysen.

skat - 10_20161017110405176_or

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen