Berlingske Business

Sådan håndterer du storm

Stormskader er dækkede af husforsikringen. Men der er mange måder at begrænse skaderne på, og man har faktisk pligt til både at forebygge og begrænse skaderne, når de er sket. Mest oplagt er det inden stormen at fjerne løse genstande uden for huset. Især flyvende trampoliner, men også parasoller og havemøbler kan anrettet en del skade. På samme måde kan knækkede eller visne grene fjernes, så de ikke flyver rundt. Døre, vinduer og porte bør lukkes, så vinden ikke kan få fat, og hvis der er gang i udendørs byggeri, så bør presenninger, stilladser, byggematerialer og nyopførte konstruktioner tjekkes og sikres bedst muligt.

Hvis stormen skader f.eks. et tag, så bør man fjerne det indbo, der kan blive skadet af regn eller sne. Selve skaden i taget skal kun afdækkes, hvis det kan ske uden fare. Hvis der er tale om store skader, ring efter hjælp hos det lokale beredskab på 112 eller hos et redningskorps, hvis du har abonnement.

Flere forsikringsselskaber tilbyder også akut hjælp og har døgnservice på telefon ved vildt vejr.

Bodil

Efter stormen kan smadrede vinduer dækkes af med træplader, plastik eller andet vandfast materiale. Forsøg på samme måde at lukke huller i taget eller få dem dækket med presenning, og især hvis der er udsigt til nedbør, så flyt de indbogenstande, der er umiddelbart under huller i taget, så der ikke sker vandskade. Ved strømsvigt, så husk fryseren og flyt eventuelt varer.

I forhold til den efterfølgende forsikringssag så dækkes »rimelige og nødvendige« udgifter til nødreparationer, der kan forebygge yderligere skade. Af andre gode tip kan nævnes at gemme kvitteringer for udgifter til nødreparation og at tage foto eller videofilm af det, der er ødelagt. Og vent med at smide beskadigede ting væk, til forsikringsselskabets taksator har set det, eller din sag er afsluttet. Stormskader dækkes som udgangspunkt med undtagelse af træer, der er væltet uden at have beskadiget noget. Hvis træet rammer en bygning, dækker husforsikringen bygning og omkostninger ved at få fjernet træet fra bygningen. Men hvis træet falder ned over græsplænen eller andet, som ikke er dækket af husforsikringen, så skal man selv betale for oprydning og opskæring af træet – også selv om det er naboens træ, der vælter ned over grunden.

Til gengæld må man beholde træet til brænde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen