Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Sådan fik vi sat bidragssatsen ned: »Jeg pressede dem og sagde, at ellers indfrier vi lånet i vores sommerhus«

26BUSChrisander-2-130055.jpg
Lone og Lars Chrisander skruede bissen på over for Realkredit Danmark, og så blev bidragssatsen sat ned. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Lars og Lone fik nok af stigende bidragssatser og så skruede de bissen på over for Realkredit Danmark.

Gebyrforhøjelse på gebyrforhøjelse fik 54-årige Lars Chrisander til at sætte hælene i og true sit realkredit­selskab – Realkredit Danmark – med en fyreseddel. Og det hjalp. Han og hustruen Lone har netop fået sænket bidragssatsen på deres afdragsfrie F3-lån i sommerhuset ved Isefjorden.

Da huset er steget i værdi, siden de købte det i 2004, er de i dag langt under belåningsgrænsen for sommer­huse på 60 pct. af værdien. Derfor gjorde det Lars Chrisander frustreret, at de stadig skulle betale det samme i bidragssats. Det er nemlig skruet sådan sammen, at real­kreditselskaberne har delt deres ­bidragssatser ind i låneintervaller, så jo højere belåningsgraden er, desto mere skal man betale i bidrag. Desuden er bidraget højere på afdragsfrie lån og flekslån end på lån med afdrag og fast rente.

26BUSChrisander-3-130108.jpg

Men det krævede, at han talte med store bogstaver, før Realkredit ­Danmark indvilligede i at sende en vurderingsmand ud for at genvurdere huset.

»Jeg pressede dem og sagde, at ­ellers indfrier jeg lånet. Jeg sagde det meget firkantet. Det var ikke til at misforstå. I princippet har jeg midlerne til at indfri lånet, men når renten er så lav som nu, vil jeg hellere lege med mine frie midler selv,« fortæller 54-årige Lars Chrisander, som ejer firmaet Fritidshus.nu.

Ved låneoptagelsen i 2004 blev sommerhuset vurderet til omkring 1,5 mio. kr. Den nye vurdering lød på 2,2 mio. kr. Med en restgæld på 825.000 kr. betød det, at de kom ned i det låneinterval, der hedder 30-45 pct. Det giver parret en månedlig ­besparelse på omkring 155 kr.

bmr

For Lars Chrisander er det dog ­ikke så meget et spørgsmål om penge, men om principper. Parret har tre voksne børn og har gennem tiden investeret i forældrekøbslejligheder til dem alle.

For et par år siden fik de brev fra Realkredit Danmark om, at prisen på deres lejlighed på Amager var ­steget så meget, at selskabet vil sætte bidraget ned, da de var gået fra en belåningsgrad på 80 pct. (grænsen for ejerboliger) til under 60 pct.

»Det var jo en positiv overraskelse. Men jeg synes, at der tegner sig et et billede af, at man som låntager selv skal reagere og gå i kødet på ­realkreditten for at få nedjusteret sine bidrag. Passivitet belønnes i hvert fald ikke. Men det er nok nemmere at presse dem, hvis du er velhavende og ikke skylder så mange penge. Jeg tror ikke, at de er så bange for, at man vil skifte til et andet selskab, da det giver for store omkostninger. Men de har respekt for, at man vil indfri lånet,« siger Lars Chrisander.

penge

Fordelen ved at få en ny vurdering i tilfælde af prisstigning frem for at skifte selskab er, at man ikke behøver at omlægge lånet for at få sat ­bidragssatsen ned, forklarer han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen