Berlingske Business

Så meget tungere er boligbyrden i de dyre områder

BM
Arkivfoto. Foto:

Det kan godt være, at det første boligkøb spænder budgettet til bristepunktet. Men der er udsigt til, at rådighedsbeløbet vokser igen – selv om det i de dyreste kommuner aldrig kommer ned på landets gennemsnit.

Det er ingen hemmelighed, at boligpriserne efterhånden er meget forskellige landet over. Men priserne afspejles også i ydelsen ved at købe et hus, og den højere ydelse i de dyreste kommuner løber op i et samlet millionbeløb over de første ti år efter boligkøbet.

Samtidig viser beregninger, at den såkaldte boligbyrde – andelen af en gennemsnitlig indkomst, der går til at finansiere huskøbet – i landets dyreste kommuner aldrig når at komme ned på et landsgennemsnit, inden realkreditlånet efter 30 år udløber. Således kommer boligbyrden i de fleste af hovedstadsområdets kommuner aldrig ned på de gennemsnitlige 27 procent i et typisk realkreditlåns løbetid, og i løbet af de første ti år kommer den højere ydelse på Frederiksberg og i Gentofte i alt op på henholdsvis godt 2 og 1,67 millioner kroner.

Friværdi

Jo dyrere man køber, desto længere tid vil det tage at nedbringe sin finansieringsbyrde til de gennemsnitlige 27 procent. Samtidig har nye krav til boligkøbere gjort det sværere overhovedet at blive kreditgodkendt til købet, påpeger boligøkonom i Nykredit Joachim Borg Kristensen.

»Den nye hovedregel om, at boligkøbere som minimum skal lave en udbetaling på fem procent af købsprisen, kan gøre det sværere for nogle at komme ind på boligmarkedet. Det svarer til 150.000 kroner for en bolig til tre millioner kroner. Udbetalingskravet vil primært påvirke førstegangskøbere, både fordi de ikke medbringer friværdi, og fordi de ofte er unge med en mindre opsparing. Alt i alt kan det betyde, at nogle må indstille sigte­kornet mod billigere boliger, eller at de må udsætte købet og bruge mere tid på at spare op,« siger boligøkonomen.

aaa

Hans beregning illustrerer, hvilke kommuner der er relativt dyrere og billigere at købe hus i.

»Man kan generelt se merprisen ved at flytte ind i byen og en gevinst ved at flytte ud af byen,« siger Joachim Borg Kristensen.

Men selv inden for hovedstadens område kan der være store forskelle med stort set sammme afstand til Københavns rådhusplads. I Rødovre med omtrent samme afstand til Rådhuspladsen som Gentofte koster et huskøb kun godt 700.000 kroner mere i samlet ydelse de første ti år end landsgennemsnittet, mens en flytning til nogle af Nordsjællands kommuner kan bringe merprisen ned under den halve million over ti år.

Grundskylden stiger i de kommende år

I den billige ende af landets kommuner er boligbyrden med en gennemsnitsindkomst langt under de gennemsnitlige 27 procent, og i løbet af de første ti år efter et køb er den samlede ydelse i de fem billigste kommuner mellem ca. 500.000 og 850.000 kroner lavere end landsgennemsnittet.

»Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvor meget du vil og får lov til at bruge på boligen,« siger Joachim Borg Kristensen.

I øjeblikket koster et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i Danmark en kontantpris på 1,76 mio. kroner. Købet inklusiv omkostninger finansieres typisk med 80 procent som fastforrentet realkreditlån, 15 procent som banklån over 20 år samt fem procent som kontant udbetaling. Det giver en nettoydelse på lånene 86.150 kroner i det første år med et markant fald efter 20 år, når banklånet er tilbagebetalt.

ten i hovedstaden næste år.jpg

Et gennemsnitligt par i alderen mellem 25 og 29 år har i dag en disponibel indkomst på ca. 327.000 kroner, hvilket giver en finansieringsbyrde for en 25-årig huskøber på 32 procent af nettoindkomsten det første år.

Derefter vil indkomsten stige, mens netto­ydelsen vil stige svagt, fordi afdragene på gælden vil fylde gradvist mere og renterne – med deres skattefradrag – mindre. Men indkomsten vil stige mere, og efter ni år vil den gennemsnitlige boligbyrde være faldet til de 27 pct., der er gennemsnittet for alle husejere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen