Berlingske Business

Så meget kan du købe bolig for

boligbudget_artikel.jpg
Det er blevet nemmere at være førstegangskøber af en bolig - men priserne ventes at falde et godt stykke tid endnu. Foto:

Lavere skat, faldende renter og faldende boligpriser gør det nemmere at købe bolig for første gang. Bankerne strammer til gengæld skruen.

Er du førstegangskøber - eller bare uden ejerbolig for tiden - så gør det fastfrosne boligsalg kombineret med store stigninger i reallønnen det meget nemmere at træde ind på boligmarkedet. Det viser beregninger, som BRFkredit har foretaget for Dinepenge.dk.

Mere i løn sammen med skattelettelser og de faldende priser på olie og andre råvarer betyder nemlig, at en typisk familie har cirka 500.000 kroner mere at købe bolig for, og når man lægger de faldende boligpriser oveni betyder det, at udbuddet af potentielle boliger for en husstand med en almindelig indkomst er udvidet betydeligt.

"For førstegangskøbere ser situationen god ud. De fleste får et større rådighedsbeløb, og de steder, hvor priserne er faldet allermest, er der nu igen adgang for folk med mere almindelige indkomster. Der er større mulighed for at købe bolig, hvor man gerne vil," siger seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit.

Tommelfingerreglen siger...

Dinepenge.dk har tidligere omtalt beregninger fra Nordea, der viser, at en typisk familie med to voksne og to børn får 34.000 kroner mere til forbrug i 2009 sammenlignet med sidste år. Det skyldes den almindelige lønudvikling, aftagende inflation og store besparelser på olie og benzin, hvis altså olieprisen ikke igen stiger til sidste sommers dramatisk høje niveau.

Den reallønsfremgang kan en typisk boligkøber omsætte i et hjem, der er knap 500.000 kroner dyrere, end der var mulighed for sidste år, siger Mikkel Høegh fra BRFkredit. Det er, når man tager udgangspunkt i et fastforrentet 6 pct. lån med afdrag og 30 års løbetid.

Som tommelfingerregel skal en familie på fire hver måned have 14.000 kroner til overs efter faste udgifter, og efter samme grove beregningsmodel kan man låne cirka tre en halv gange sin bruttoindkomst til boligen.

Det vil sige, at en husstand med en indkomst på 750.000 kroner kan købe en bolig med en kontantpris på cirka 2,6 millioner kroner, og tjener familien en rund million om året, må boligen som udgangspunkt koste 3,5 millioner kroner. Enhver boligkøber skal dog igennem en individuel kreditvurdering, inden slutseddelen kan skrives under.

Læs også: Fem fif til boligkøbere

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen