Berlingske Business
14:34Citigroup rammer skiven trods gigantisk skattenedskrivning

Så meget er gebyret på dit boliglån steget

Gebyr
En boligejer med et afdragsfrit F1-lån skal i dag betale 550 kr. mere efter skat om måneden i gebyrer til realkreditselskabet sammenlignet med i 2007, viser nye tal fra Realkreditrådet. Foto:

Der er stor forskel på, hvor meget gebyrerne på variable og fastforrentede realkreditlån er steget siden 2007. De hårdest ramte boligejere betaler i dag det tredobbelte, viser nye tal. Se her, hvordan prisstigningerne har påvirket dit boliglån.

I 2007 betalte alle boligejere i gennemsnit 3.205 kr. efter skat om året i gebyrer til deres realkreditinstitut per lånte million. Siden er priserne blevet skruet gevaldigt i vejret, men kun på nogle typer boliglån. Har man f.eks. et afdragsfrit F1-lån, skal der nu smides 9.824 kr. i realkredittens kasse - altså en tredobling.

Det er brancheorganisationen Realkreditrådet, der har beregnet, hvor meget gebyrerne i form af bidrag og kursskæring er steget på de forskellige lånetyper. Og tendensen er klar. Jo mere risikabelt lånet er, desto dyrere er det.

Mens boligejere med de helt korte og afdragsfrie flekslån skal af med omkring 550 kr. mere om måneden, slipper dem med fast rente og afdrag med 108 kr. mere. Det svarer til, at den årlige regning til realkreditinstituttet er vokset med knap 1.300 kr. til ca. 4.500 kr. efter skat. Har man valgt et fastforrentet lån uden afdrag, lyder ekstraregningen på 273 kr. om måneden.

Hvis man gerne vil betale så  lidt som muligt i gebyrer, skal man altså gå efter lån med så lang rentebinding som muligt og afdrag. Det er netop, hvad realkreditselskaberne forsøger at få boligejerne til. De er nemlig under pres fra bl.a. Nationalbanken, Finanstilsynet og ratingbureauerne, der vil have nedbragt andelen af de mest risikable lån.

Og den økonomiske 'gulerod og pisk'-metode virker efter alt at dømme. En ny undersøgelse fra Realkredit Danmark viser, at det i årets første kvartal kun er 25 ud af 1.000 boligejere, der har hjemtaget et F1-lån. Til sammenligning var det tal 500 ud af 1.000 i F1-lånets storhedstid i begyndelsen af 2010.

Også andelen af afdragsfrie lån er nedadgående - om end i et lidt andet tempo. Ifølge cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, RD, har ca. 300 ud af 1.000 boligejere valgt afdragsfrihed i første kvartal, mens gennemsnittet i de senere år har været knap halvdelen.

Stigende priser har en effekt

»Der er en klar tendens til, at flere vælger at afdrage på deres lån. Men det hører med til billedet, at der i øjeblikket er rigtig mange, som konverterer fastforrentede lån med afdrag til nye fastforrente lån med afdrag, og det er med til at presse andelen op,« siger cheføkonomen.

Han er ikke i tvivl om, at de stigende gebyrer på netop afdragsfrie lån og F1-lån har haft en effekt.

»Prisjusteringerne har helt sikkert været med til at påvirke adfærden hos boligejerne. Dog har det ikke påvirket appetitten på afdragsfrihed nær så meget. Men den primære årsag til, at flere binder renten i længere tid og betaler afdrag på deres lån, er de meget lave renter,« siger han.

Efterlyser konkurrence

Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, mener generelt, at de stigende bidragssatser afspejler en utilstrækkelig konkurrence mellem realkreditinstitutterne, hvor 'de sender en hvilken som helst øget omkostning videre til forbrugerne'.

Han ser dog ikke noget fordækt i, at de anvender en differentiering af bidragssatserne til at få omfordelt deres lån.

»Vi ved, at Finanstilsynet har pålagt dem at nedbringe andelen af den type lån. Derfor er de tvunget til at tænke i, hvordan de får flere forbrugere til at foretrække de fastforrentede lån med afdrag. Og der er prismekanismen det oplagte sted at sætte ind.«

Til gengæld forstærker det billedet af, at markedsmekanismerne er sat ud af spil, når realkreditten i samlet flok skruer på bidragene for at få boligejerne til at vælge nogle andre lån, mener Vagn Jelsøe.

»Det er stort set omkostningsfrit for dem at hæve bidragssatserne.For med mindre folk står og skal omlægge lån, bliver de hængende i samme institut, uanset hvad der sker med priserne, fordi det er så pokkers dyrt at skifte til et andet institut. Hvis man vil have konkurrencen til at fungere, mener vi derfor, at man skal gøre det billigere at skifte,« siger han.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen