Berlingske Business

Så meget er din skjulte boligformue steget i år

Friværdi
Friværdien i et dansk parcelhus er nu på cirka 680.000 kroner. Foto:

Fremgangen på boligmarkedet har fået danskernes friværdier til at skyde i vejret. Se hvor store friværdierne er i din kommune.

De seneste års prisstigninger på boligmarkedet har sat sine tydelige positive spor i danskernes friværdier.

Alene i årets første halvår er friværdierne steget med hele 250 milliarder kroner, hvilket svarer til en gennemsnitlig fremgang på næsten 150.000 kroner pr. ejerbolig. Dermed er boligejernes friværdi nu er på det højeste niveau i fem år.

Skat beklager: Interne fejl er skyld i klageafvisninger Direkt

På landsplan er der store forskelle på friværdierne på tværs af landets kommuner. Fremgangen i friværdien har ikke overraskende været højest for kommunerne i byerne omkring København, men også byer som Aarhus og Roskilde klarer sig pænt på listen over kommuner med højest friværdi.

»Udviklingen i friværdierne er i høj grad et spejlbillede af, hvordan udviklingen har været på boligmarkedet. Når vi ser ud over hele landet, kan vi se, at friværdierne er stigende i hele landet, men det er klart, at de generelt er steget mest i landets største byer, hvor fremgangen har været størst på boligmarkedet,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, der har analyseret udviklingen i danskernes friværdier.

Villakvarter i Ballerup ejendomme, Aften, nat, belysning, ejendomsvurderinger

I princippet fungerer din bolig som en sparegris. Hver gang du afdrager på et lån i boligen, øger du din friværdi, mens friværdien vokser mest, når markedspriserne på huse i dit nabolag stiger. Først og fremmest er den stigende friværdi således en god nyhed for de danske boligejere, som eksempelvis kan vælge at bruge friværdien til at låne penge til en billig rente til husforbedringer, en rejse eller en ny bil.

Mulighed for yderligere prisstigninger

På den positive side noterer Christian Hilligsøe Heinig sig desuden, at belåningsgraderne samlet set er faldet over de senere år. Mens den gennemsnitlige gældssætning i ejerboligerne lå på 65 procent i 2012, ligger den i dag på 58 procent. Derfor vurderer han også, at udsigten i de kommende år generelt ser lys ud for de danske boligejere.

»Udsigten til fortsat lave renter og et styrket økonomisk opsving giver gode muligheder for yderligere prisstigninger på boligmarkedet. Det vil kunne sætte gang i en positiv selvforstærkende cirkel. Da der stadigvæk er en relativ høj gæld blandt boligerne, ser vi ikke nogen tendens til, at danskerne i stort omfang er ved at få appetit på at optage mange lån i boligen,« siger han.

Home skilt

Cheføkonomen anbefaler generelt de danske boligejere til at holde øje med, om renten pludseligt bevæger sig opad, da rentestigninger vil skubbe boligpriser og friværdier den modsatte vej,

»Skulle det ske, at renterne pludseligt stiger meget på kort tid, vil det selvfølgelig også udgøre en risiko for boligmarkeder, især i landets dyreste områder. Men når det er sagt, er der ikke noget, der tyder på, at renten står foran at skulle stige særligt kraftigt over de kommende år,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen