Berlingske Business

Så meget har en boligejer sparet på de lave renter i 2017

bolig
En gennemsnitlig dansk boligejer betalte sidste år 2.000 kroner om måneden i renter og bidrag per lånte million. Der er knap en femtedel mindre end for tre år siden, viser beregninger fra Finans Danmark. Foto:

Den ene renterekord efter den anden har lunet godt på kistebunden hos landets boligejere. Nye tal viser, hvor mange tusinde kroner en gennemsnitlig låntager har sparet.

De lave renter på realkreditlån har givet danske boligejere en klækkelig rentebesparelse i 2017. I gennemsnit betalte de 2.000 kroner om måneden i renter og bidrag per lånte million. Det er godt 470 kroner mindre end for tre år siden, viser beregninger, som Finans Danmark har foretaget på baggrund af netop offentliggjorte tal fra Danmarks Nationalbank.

Sammenlagt giver det en årlig besparelse på omkring 5.600 kroner. Og har man et lån på tre millioner, kan man gnide sig i hænderne over at slippe med 72.000 kroner i rentebetalinger i stedet for 88.920 kroner -  altså 16.800 kroner mindre end i 2014.

Boliglån

»Renterne på danske realkreditlån har i 2017 været historisk lave, og det er en af årsagerne til, at boligejernes rentebetalinger ligger på et så lavt niveau. Desuden har boligejerne mulighed for at følge med renterne ned uanset låntype og rentebindingsperiode,« siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en kommentar til de nye tal.

Artiklen fortsætter under billedet
Rentebesparelse

Hun forklarer, at boligejere med fastforrentede lån har haft gode muligheder for at konvertere ned til en lavere rente, mens dem med rentetilpasningslån også har nydt godt af det ekstremt lave rentemiljø ved refinansieringer.

Og noget tyder på, at en del boligejere har valgt at spare penngene op i mursten frem for at trække spenderbukserne på. I hvert fald fremhæver Finans Danmark, at andelen af realkreditlån med afdrag er steget i 2017 og nu udgør over halvdelen af det samlede realkreditudlån til danske boligejere.

SWEDEN-TOURISM/

»Når danske boligejere betaler mindre i renter på deres realkreditlån, kan pengene bruges på anden måde. Over de seneste år har vi set en tendens til, at danske husholdninger i stigende grad foretrækker lån med afdrag. Udviklingen kan skyldes, at danske husholdninger med overskud i budgettet har udnyttet muligheden for at afdrage på deres realkreditlån,« siger Ane Arnth Jensen.

Rekord i afdrag

Faktisk blev 2017 året, hvor boligejerne sammenlagt har afdraget mest på deres gæld. I alt blev der afdraget 32,4 milliarder kroner, hvilket er 3,3 milliarder kroner mere end i 2016.

»Forklaringen på de høje afdrag skal findes i flere forhold. Dels giver lavere renter i sig selv anledning til at de boligejere der betaler afdrag, afdrager mere end de ville have gjort med en højere rente. Det er en matematisk konsekvens af annuitetsprincippet, hvis man har lån med variabel rente,« skriver afdelingsdirektør Mikkel Høegh fra BRF Kredit i en kommentar til de nye tal fra Nationalbanken.

glaeser

Desuden oplever boligejere, der har konverteret ned i rente på deres fastforrentede lån, at en større del af ydelsen går til afdrag. Samtidig peger Mikkel Høegh på, at mange efter ti års afdragsfrihed er begyndt at afdrage.

Lave renter har sat gang i købelysten

Ifølge Thomas Hovgaard, relationschef i ejendomsmæglerkæden Nybolig, har de seneste års lave renteniveau også forstærket danskernes appetit på at købe bolig.

»Der er selvfølgelig mange faktorer, der påvirker efterspørgslen, men der er ingen tvivl om, at de lave renter og udsigten til at kunne banke gæld af hurtigt, har fået mange til at fremskynde drømmen om at blive boligejere de sidste par år,« skriver han i en pressemeddelelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen