Berlingske Business

Rentehop sender store regninger til boligkøbere

RB Plus: Rabatstørrelse til billige huse får kritik
Foto:

Et 30-årigt boliglån til 3,5 pct. i rente kan være på vej tilbage på realkredittens hylder. Det vil betyde, at den månedlige ydelse efter skat stiger med 52 pct. i forhold til rentens lavpunkt i februar.

Der lurer nogle mærkbare stigninger i den månedlige ydelse for de danskere, der i øjeblikket er ved at købe bolig. Renten kryber opad, og den toneangivende faste rente er siden februar steget fra to til tre procent - og står nu på tærsklen til 3,5 procent.

Det betyder, at boligkøbere skal have betydeligt flere penge op af lommen hver måned. Allerede nu er ydelsen på et afdragsfrit 30-årigt lån steget med 634 kroner om måneden for et lån på en million kroner. Det svarer til en stigning på 39 procent.

Hvis et 3,5 procents lån uden afdrag, som vil åbne før varianten med afdrag, åbner i kurs 100 i løbet af de kommende dage, vil ydelsen stige med 52 procent i forhold til de historisk billige to-procents lån i februar. Det svarer til, at man kommer til at betale 848 kr. mere om måneden efter skat for et lån på 1 mio. kr. end for bare fire måneder siden, viser beregninger, som Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, har foretaget for Berlingske Business.

»Den 30-årige 3 pct. uden afdrag ligger og handler omkring kurs 97. Vi forventer, at hvis man ville åbne 3,5 pct. obligation, vil den på nuværende tidspunkt ligge omkring kurs 100,3. Det betyder med andre ord, at renten ikke skal stige ret meget mere, før kursen vil ryge under 100, og 3,5 pct. lånet dermed vil blive toneangivende,« siger hun.

Hvor tæt Nordea Kredit er på at trykke på knappen, vil boligøkonomen ikke udtale sig om, før der er sendt en fondsbørsmeddelelse ud, men det er »tæt på«, siger hun.

Stigning overrasker

Rentestigningen kommer som en overraskelse for flere. Den behøver dog ikke kun at være negativ for boligmarkedet, vurderer lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak.

»Generelt er det godt, at folk bliver opmærksomme på, at de meget lave renteniveauer ikke varer evigt. Og i de områder, hvor priserne er steget meget stærkt, lægger en højere rente en dæmper på udviklingen,« siger Morten Skak.

Han påpeger desuden, at en stigende rente også kan være positiv uden for de byområder, hvor priserne er steget mest. Det skyldes, at en rentestigning slår hårdere igennem, jo dyrere boligen er.

»Når renten stiger, kommer du til at betale forholdsvis mere for de dyreste boliger. Dermed kan det også være positivt for landdistrikterne, hvor flere måske vil vælge at bosætte sig. Effekten vil selvfølgelig være størst inden for kort afstand af mange arbejdspladser. Jo længere væk fra infrastruktur og mulighed for at pendle, jo mere negativt virker en rentestigning,« forklarer han.

Curt Lilegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, ser også rentestigningerne som noget positivt, da vi har haft et unormalt lavt renteniveau. Han mener dog ikke, at de rentestigninger, vi ser i øjeblikket, vil få nogen effekt på priserne.

»Det med at priserne skulle begynde at falde, fordi vi har fået en mindre rentestigning, den køber jeg ikke. Det havde til gengæld været meget uheldigt, hvis det ekstremt lave renteniveau, vi så i begyndelsen af året, var fortsat i en længere periode,« siger han med henvisning til, at der i februar kom et 30-årigt lån med en rente på bare 1,5 pct. på hylderne.

»Der var jeg noget mere bekymret for, hvad det kunne føre til. For det er ikke sundt at have så lav en fast rente. Hvis 1,5 pct. lånet var kommet op i en rigtig god kurs, kunne det godt have skabt et stort pres på de dele af det danske boligmarked, hvor der i forvejen er et stort pres,« siger han.

Han mener til gengæld, at priserne vil fortsætte med at stige.

»Renten er stadig lav i Danmark og der er et begyndende opsving i gang. Især i det centrale København har der været store stigninger. Og jeg tror, at de vil fortsætte. Jeg mener stadig, at der er plads til en fremgang i boligmarkedet,« siger Curt Liliegreen.

Trækker op og ned

Økonomerne er enige om, hvilke faktorer, der trækker henholdsvis op og ned i renten.

»USA’s økonomi har skuffet lidt i 1. kvartal, men hvis væksten vender tilbage i 2. kvartal, så kan der snart komme en rentestigning fra den amerikanske centralbank, som også vil medføre rentestigninger i euroområdet. Modsat kan Grækenland trykke renterne ned frem til 19. juni, hvor en ny aftale skal falde på plads. Og der er jo også en risiko for, at der ikke falder en aftale på plads, og det kan presse renterne ned ad,« siger økonom i Realkredit Danmark Sonia Kahn.

Områdedirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen peger på, at stigende lønninger i USA var det seneste brændstof til renternes optur, mens uroen om Grækenland efter hans mening fjerner fokus fra den vækst, som det øvrige Europa oplever.

»Det kan ende i snart sagt hvad som helst og er med til at give usikkerhed om den europæiske vækst. Så vi følger markedet ekstremt tæt, men må også sige, at i meget volatile markeder er besindighed virkeligt nøglen til den rigtige beslutning,« vurderer han.

Morten Skak støtter sin vurdering af renteudviklingen på blandt andet ECB’s politik.

»ECB har jo lagt op til at følge sin politik med støtteopkøb frem til 2016, så vi regnede først med stigende renter til næste år. Men markederne må jo tro på, at der kommer mere gang i økonomien og inflation, så den korte rente kommer hurtigere op, end ECB har lagt op til. Det er da også rigtigt, at økonomien har fået det bedre, og udsigten til deflation er helt væk,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen