Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Rekordhøje priser: Her er er de største villahandler i 2016

Boliga 2
Foto: Kristian Lützau

Med priser så høje, at man ville kunne opkøbe det meste af en landsby i Udkantsdanmark for samme beløb, er der rig mulighed for at lade sig forføre af de liebhavervillaer, der blev solgt dyrest i år.

Det kræver mange millioner, hvis man vil være en af de helt store spillere på det danske boligmarked.

For med priser, der starter over de 20 mio. kr., kræver det ikke bare sin bolig - men også sin bankbog - at blive ejer af en landets dyreste villaer.

Og mens de eksklusive villaer som altid især placerer sig fra Østerbro i København og op langs nordkysten, har en enkelt jysk villa i år fundet vej til top ti over de dyreste handler anno 2016*.

boliga

Helt til Danmarks top nåede villaerne dog ikke år. For selv ikke rekordsalget af en vandkantsvilla fra kongelig ven Peter Warnøe til Radiometer-rigmanden Johan Schrøder har formået at slå alletiders dyreste handel af pinden. Det var tilbage i 2008, hvor en villa i Hellerup blev solgt for 75 mio. kr.

Her har Boliga samlet år 2016's dyreste villasalg:

10. Svanemøllevej 15, København Ø. Pris: 23 mio. kr.

Et af årets mest omtalte hussalg fandt sted, da grevinde Alexandra solgte sin Østerbro-villa til en 23-årig milliardær-arving.

Den unge huskøber er dog ikke alene om at indtage 10.-pladsen over de dyreste villahandler. Fire andre huse har skiftet hænder for samme beløb: to beliggende i Klampenborg, et i Charlottenlund og et i Hellerup.

Skodsborg 2

9. Strandvejen 168, Charlottenlund. Pris: 26,2 mio. kr

Det er en vaskeægte Strandvejsvilla, der blev solgt i sensommeren. Kun 48 dage nåede boligen at være udbudt til salg, inden der var fundet et perfekt match i en køber.

Huset er 454 kvadratmeter stort, og dertil kommer der en kælder på 70 kvadratmeter.

8. Sølystparken 1, Klampenborg. Pris: 26,5 mio. kr

I Klampenborg, ikke langt fra forrige års prisrekord-indehaver Prins Joachim, ligger denne store villa.

Den er på 448 kvadratmeter, og der er hverken langt til skov eller vand fra adressen. Bellevue strand ligger for enden af vejen, mens Dyrehaven også kun er en kort gåtur væk.

forside

7. Skodsborg Strandvej 260, Skodsborg. Pris: 27 mio. kr

Søger man en dyr bolig på en eksklusiv adresse, er det altid en god idé at spejde mod Skodsborg Strandvej, hvor liebhavervillaerne troner side om side.

Denne ejendom er dog den eneste, der har fundet vej til top ti. Boligen var oprindeligt udbudt til 32 mio. kr., men efter et afslag på på 5 mio. kr. kunne skødet få et nyt navn påført.

6. Klampenborgvej 35C, Klampenborg. Pris: 27,7 mio. kr

Ejendommen på lidt over 300 kvadratmeter ligger i Klampenborg nær Galopbanen og Dyrehaven. Et område der netop er kendt for dyre villaer - og denne er med en pris på 27,7 mio. kr. ingen undtagelse.

Forside

5. Edithsvej 7, Charlottenlund. Pris: 28 mio. kr

Denne 452 kvadratmeter store villa ligger også i det nordsjællandske, og formåede at erobre en femteplads over de dyreste villasalg.

Selve boligen ligger på en villavej, mens Charlottenlund Slotspark kun er en kort spadseretur væk.

4. Ved Stranden 135, Egå. Pris:  35 mio. kr.

En enkelt jysk villa har fundet vej til de dyreste boliger, og ikke overraskende ligger den nær landets andenstørste by: Aarhus.

Villaen, der ligger direkte ud til vandet, var udbudt til samme beløb, som den blev solgt for: 35 mio. kr.

eurovision2014

3. Dronninggårds Alle 112, Holte. Pris: 37,8 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga 4
Foto: Danbolig

2016 byder på en delt andenplads over landets dyreste villahandler. Denne i Holte nåede i begyndelsen af foråret at nyde en kort periode som soloindehaver af prisrekorden, inden dens match - og dens overmand - rykkede ind på boligbanen.

Huset er på 416 kvadratmeter, og der er udsigt over Furesøen.

2. Richelieus Alle 4, Hellerup. Pris: 37,8 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet
Boliga 3
Foto: Kristian Lützau

Hellerup-villaen her nåede op på en enslydende købspris som Holte-villaen, da den i slutningen af maj blev solgt.

Boligen var udbudt til salg af den tidligere teaterdirektør Jes Kølpin, og han endte med at måtte give et klækkeligt afslag. Villaen, der ligger direkte ud til Øresund, var nemlig oprindelig udbudt til 48 mio. kr., men endte med at blive solgt for 37,8 mio. kr.

Århus

1. Taarbæk Strandvej 24, Klampenborg. Pris: 65 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet
boliga 1
Foto: Kristian Lützau

Det var et af de allerdyreste salg i Danmarkshistorien, da kronprinsens ven Peter Warnøe solgte sin Taarbæk-villa til naboen radiometer-rigmand Johan Schrøder.

Det er da også en gennemrenoveret liebhavervilla, der fik ny ejer. 10 værelser, en fitness/spa-afdeling med blandt andet jacuzzi og sauna, og så en 2.251 kvadratmeter stor grund direkte ud til Øresund er bare et udpluk af luksusdetaljerne ved villaen.

Vil du se kandidaterne til næste års liste? Her er de ti dyreste villaer, der er udbudt til salg i øjeblikket.

 

* De dyreste villasalg tinglyst per 12. december 2016.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen