Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Regeringen går hårdt til de dyre boliger - men freder de nuværende ejere

Boligbeskatning
Regeringen kan efter længere ventetid endelig tirsdag præsentere deres boligskatteudspil. Foto:

Regeringen har nu endelig landet sin boligskatteaftale med et flertal i Folketinget, og aftalen er resultatet af et kompromis, som får konsekvenser for de dyreste boliger i landet.

En indefrysning af grundskylden frem til 2021 og et »knæk« på ejendomsværdiskatten ved vurderingspriser omkring 7,5 mio. kroner er den fremtid, som de danske boligejere kan se ind i, efter at regeringen tirsdag præsenterede den nye boligskatteaftale.

Sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre er regeringen blevet enige om, at beskatningen udgør omkring 1,4 procent for boliger med en vurderingspris over 7,5 mio. kroner, mens den udgør 0,55 procent for boliger med en vurderingspris under de 7,5 mio. kroner. Dermed bliver det selvsagt de dyreste boliger, der bliver hårdest ramt.

Direktør i Skat: vi spekulerer ikke i ejendomsskat

»Vi har netop indgået en historisk boligbeskatningsaftale. Jeg ved godt, at der er mange aftaler, der er blevet kaldt historiske, men denne her er det i sandhed,« sagde finansminister Kristian Jensen (V) på pressemøde i Finansministeriet tirsdag, hvor boligskatteaftalen blev præsenteret.

Ifølge Skatteministeriet betyder de nye satser, at den gennemsnitlige grundskyldspromille forventes at falde fra 26 til knap 16 promille af beskatningsgrundlaget, mens det for de boliger, der er under »knækket«, betyder, at ejendomsværdiskattesatsen går fra 1,0 til 0,55 pct. af beskatningsgrundlaget.

Fredning

Regeringen havde ellers tidligere forsøgt at komme igennem med en flad boligskat for alle boligejere uanset vurderingspris på 0,6 procent, men har måttet indgå et kompromis med knækket på de 7,5 mio. kroner. En flad boligskat i regeringens første udspil ville medføre en solid skatterabat til nuværende boligejere med boliger til priser over det nuværende knæk på godt tre mio. kroner, og det mødte modstand hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Tirsdag

Men der er dog tale om en fredning af de nuværende boligejere. De nye skattesatser træder således i kraft i 2021. I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de skulle have betalt med de nuværende regler.

De nye boligskatter betyder ifølge Skatteministeriet, at godt seks ud af ti boligejere kan se frem til at skulle betale mindre i boligskat end i dag. Resten – knap fire ud af ti boligejere – får en særlig skatterabat, så ingen nuværende boligejere kommer til at betale højere samlet boligskat i 2021 end med de nuværende regler.

Boligbeskatning

Rentefradraget røres der ikke ved

Dermed bliver der vinket farvel til boligskattestoppet, der blev indført i 2001, og det betyder, at boligskatten fra 2021 igen kommer til at følge udviklingen i boligpriserne.

»Således vil boligejerne i de områder, hvor priserne falder efter 2020, slippe billigere i boligskat, mens boligejerne i de områder, hvor boligpriserne stiger, skal betale mere i boligskat. Dette er bestemt godt nyt for boligmarkedet, da det vil bidrage til at dæmpe udsvingene i boligpriserne og virke stabiliserende for prisudviklingen,« lyder det fra Nykredits cheføkonom Tore Stramer.

Et andet element, som regeringen også oprindeligt havde lagt op til, var at finansiere aftalen ved at beskære rentefradraget samt ved at tage penge fra råderummet i dansk økonomi. Rentefradraget er et skattefradrag, som borgere kan få for blandt andet realkreditlån og banklån, og her var planen yderligere at forringe værdien af det fradrag, men det er altså nu droppet. Dermed betyder det, at hele finansieringen, som frem mod 2025 skulle løbe op i 28 mia. kroner, bliver hentet fra det økonomiske råderum, der ifølge regeringen frem mod 2025 skulle levere 40 mia. kroner.

Indefrysning frem for fastfrysning

Det hører med til det nye skattesystem, at der allerede er indført et forsigtighedsprincip i vurderingen af ejerboliger, som trækker 20 procent fra på grund af svingende priser og andre usikkerheder i vurderingerne. Det medfører, at der trækkes 20 procent fra den offentlige ejendomsvurdering, når beskatningen skal beregnes.

Samtidig betyder en midlertidig model for indefrysning af grundskylden reelt ikke en fastfrysning af niveauet, som det er i dag. Men den fremtidige stigning bliver indefrosset, så den først skal betales, når ejendommen bliver solgt. Den midlertidige indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld gælder i årene 2018-2020. Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen