Berlingske Business

Realkreditten: Hold fingrene fra F3 og F5

Realkreditrådets årsmøde
Foto:

Realkreditselskaberne kritiserer de fundamentale faktorer i Henrik Sass Larsens lovforslag om flekslån, der fremlægges i formiddag.

Realkreditrådet kritiserer to faktorer i det lovforslag om flekslån, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremlægges her i formiddag, og som skal dæmpe risikoen for realkreditinstitutterne ved de løbende auktioner til at refinansiere de voldsomt populære flekslån.

Hold fingrene væk fra de treårige og femårige flekslån og drop en fast grænse for, hvornår flekslån automatisk omlægges og forlænges til en langt højere rente, lyder rådets to input i høringssvaret på lovforslaget.

Jens Christian Hansen.


Dermed piller Realkreditrådet ved de grundlæggende faktorer i forslaget, som indeholder en automatisk konvertering af et flekslån, hvis renten stiger med fem procentpoint eller mere inden for et år. Det vil udløse en forlængelse af lånet på et år til en rente på de fem procentpoint plus den oprindelige rente på flekslånet.

Men Realkreditrådet foretrækker ifølge sit høringssvar, som Berlingske Business netop har set, at den såkaldte rente-trigger pilles ud af forslaget - altså at der er indbygget en mekanisme i fleksobligationerne, som ændrer papiret og dermed dets status i investorernes porteføljer.

Netop investorernes lyst til at købe de danske fleksobligationer er afgørende for systemet, påpeger rådet.

09BUSdagensfoto_side2.jpg


»Overordnet mener vi, at en model uden rentetrigger er en umiddelbart bedre løsning. Den er mindre kompleks bl.a. for investorerne og giver ingen falsk tryghed om rentesikring hos låntagerne. Endvidere adresseres refinansieringsrisikoen uden at ændre fundamentalt på realkreditmodellen, da en fejlet refinansiering udløser en ordinær 1-årig løbetidsforlængelse i stedet for at udløse en default og potentielt successiv løbetidsforlængelse. En sådan løsning vil medvirke til at bevare den transparente og simple realkreditmodel samt bidrage til finansiel stabilitet i scenari-et, hvor refinansieringerne ikke kan gennemføres fuldt ud," skriver Realkreditrådet.

Hvis regeringen fastholder den såkaldte rentetrigger, så bør den kun gælde for de helt korte flekslån, mener rådet.

»Hvis rentetriggeren på trods af ovennævnte fastholdes, vil det for både låntager og investor være forbundet med betydelig kompleksitet, hvis der anvendes en rentetrigger på lån, hvor der sker refinansiering hvert tredje år eller sjældnere. Vi finder det derfor nødvendigt alene at se på en løsning, som kun omfatter lån med hyppig rentetilpasning. Vi vil i den situation foretrække, at en rentetrigger alene gælder for F1 og F2-lån (eller for obligationer med løbetid på højst 2 år). Friholdes længere lån, herunder F3-lån fra en rentetrigger, vil obligationerne bag dette lån muligvis blive prissat således, at de bliver mere attraktive for låntager. Det kan bidrage til at flytte låntagere med især F1 og F2-lån til lån med længere rentebinding,« skriver rådet, som også mener, at de nye lånetyper baseret på den variable citarente ikke omfattes af lovforslaget.

Netop lån med treårig løbetid men baseret på den halvårlige citarente er et af branchens svar på refinansieringsrisikoen, som især de internationale ratingbureauer har fokus på. 

Boliger


Rådet er også bekymret for, om en rente-trigger vil få investorerne til at flygte fra fleksobligationer, når rente begynder at stige i et normalt tempo, og dermed forstærke rentestigningen yderligere, så konverteringen udløses hurtigere.

»Det er derfor vigtigt, at der ikke konstrueres en model, hvor investorerne får incitamenter til at ville frasælge obligationer ramt af en almindelig rentestigning i stort omfang. Ellers risikerer man, at få en forstærkende effekt, der leder til aktivering af kriseberedskabet,« hedder det i høringssvaret.

Danske bank ved Nørreport
 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen