Berlingske Business

Realkreditten gør forskel på de afdragsforskrækkede boligejere

10BUSvilla#2.jpg
Set med boligejernes øjne er der fordele både ved at have en restgæld tilbage efter 30 år og ved at afdrage det hele. Men efter ti år med afdragsfrihed kan det føles uoverskueligt at skulle afdrage det sidste af gælden over 20 år, især hvis pengepungen er tom. Foto: Scanpix

Både BRF og Realkredit Danmark accepterer, at kunderne har en restgæld på deres boliglån efter 30 år. Men den går ikke hos hverken Nordea eller Nykredit.

Trods de sidste års negative fokus på afdragsfrihed er det stadig muligt at undgå at afdrage al gælden på et 30-årigt realkreditlån. Restgæld på et realkreditlån er et tema, som realkreditsektoren er vældig uenige om. Men set med boligejernes øjne er der fordele både ved at have en restgæld tilbage efter 30 år og ved at afdrage det hele.

Vældig træls er det for pengepungen, hvis man efter ti års afdragsfrihed er tvunget til at afdrage hele den resterende boliggæld på 20 år. Det kan synes uoverskueligt med en fordobling eller tredobling af ydelsen, og hvis der tilmed har været en rentestigning på flekslånet i perioden, kan det ende med at være helt umuligt at komme i gang med at afdrage. Det har mange danskere oplevet, og er boligen tilmed faldet i værdi i perioden, ser det endnu mere trist ud, for så kan det være svært at optage et nyt lån.

Størst fleksibilitet hos BRF

Omvendt kan det også komme som lidt af en overraskelse, at det sidste afdrag efter 30 år lyder på 250.000 kr. pr. lånt million i stedet for de få tusinde kroner, man er vant til, og at man derfor er nødt til at optage et nyt lån, mens andre er gældfri.

Men for boligejerne, der ikke ser den store idé med at betale afdrag på et billigt realkreditlån, er der en vej udenom hos både BRF Kredit og Realkredit Danmark. For her kan man slippe for undervejs at afdrage de ti års afdragsfrihed, som typisk ligger i begyndelsen af et 30-årigt låneforløb. Men det gælder kun på de variabelt forrentede flekslån. Mest fleksibelt er det hos BRF Kredit, hvor man kan vælge til eller fra, om man vil have restgæld efter lånets udløb hver gang lånet skal rentetilpasses.

»Fordelen ved det er jo, at stigningen, når man går fra afdragsfrihed til at betale afdrag, ikke er så stor. Omvendt skal man også være opmærksom på, at der ligger en stor betaling til sidst, som man skal finde en finansiering til,« siger senioranalytiker Mikkel Høegh fra BRF.

Flere muligheder

Restgæld eller ej betyder pænt mange penge pr. måned. For en tommelfingerregel er, at man de første ti år ville have betalt ca. en fjerdedel af lånet i afdrag pr. lånt million kroner med det nuværende renteniveau. De penge skal så deles ud over en 20-årig periode, og det svarer til en betydelig forskel i ydelsen pr. lånt million kr. på 5.200 i stedet for 3.900 kr. pr. måned før skat. Til gengæld skal man så leve med et ekstra stort afdrag den sidste måned på 250.000 kr. Og det kan være, at man er nødt til at optage et nyt lån på det tidspunkt:

»Mon ikke man kan finde en ny finansiering. Man har trods alt afviklet gæld i 20 år, og så har der formentlig været en vis prisudvikling i perioden. Så der må være en friværdi,« lyder det fra Mikkel Høegh, som repræsenterer BRF, der er de mest positive overfor, at der kan være gæld tilbage efter 30 år.

Hos Realkredit Danmark har man også muligheden for at efterlade restgæld efter sit realkreditlån, men alligevel nøler økonom Sonia Khan med at anbefale metoden:

»Det var en mulighed, der opstod, da vi introducerede flekslånet. Men det er ikke noget, vi anbefaler længere, fordi boligmarkedet faldt så hurtigt. Derfor vil vi som udgangspunkt gerne have, at folk afdrager over 30 år. Men vi har altså stadig muligheden.«

Efterspørgslen mindre

Også Nordea Kredit har tidligere haft muligheden for at have restgæld efter udløb, men nu er man altså gået helt bort fra den:

»Vi har som udgangspunkt, at al gæld skal afdrages, og det gælder også for realkredit.«

Det var dog først i 2010, at man lukkede ned for denne låntype, så det er stadig 40-50 pct. af Nordea Kredits lån med etårig rentetilpasning (F1), som er med restgæld efter 30 år.

»Vi kunne se i 2010, at der var kommet en større opmærksomhed på gæld efter boligprisfaldet, så efterspørgslen efter de her lån var blevet mindre. Vi var også blevet opmærksomme på, at boliger ikke er et pengetræ, man blot kan plukke fra ude i haven. Så det gav en samlet erkendelse, der gjorde, at vi gik bort fra lånetypen,« lyder det fra Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, der dog ikke udelukker, at man igen kan tage det pågældende boliglån på programmet igen.

I Nykredit er der heller ingen tvivl hos seniorøkonom Sune Worm Mortensen – et realkreditlån skal afdrages på 30 år. Det er en fast del af Nykredit/Totalkredits fem forskellige lånepakker, der i forvejen afviger meget fra den øvrige realkreditsektor, fordi man skal afdrage på sin gæld uanset hvad.

Betyder det ikke, at man har dårligere fleksibilitet som kunde hos jer?

»Fleksibilitet er jo godt ja, men for meget kan jo forvirre og komplicere, og hvad skal jeg så vælge? Vi har fokuseret på at forenkle tingene.«

Men ifølge privatøkonomisk ekspert Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er det Nykredits model, som er sværest at forstå:

»Jeg kunne godt finde på at vælge sådan et lån, som BRF eller Realkredit Danmark tilbyder. Det giver en god mulighed for fleksibilitet.

Og jeg forstår ikke Nykredits overvejelser omkring tolagsbelåning for private. Jeg har set regnestykker, der viser, at en gennemsnitsfamilie kan spare flere hundrede tusinde kroner, hvis man sætter alt ind på at afdrage sin bankgæld, og det kan man ikke hos Nykredit,« lyder det fra Kim Valentin.


 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen