Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Realkredit Danmarks tvivlsomme gebyrstigninger: Har slet ikke behov for højere gebyrer

Sydhavn
Nybyggerier i København. Her er det lejligheder i Sydhavnen. Havneholmen. Foto:

Realkredit Danmark har varslet højere priser på boliglån for at kunne leve op til krav fra Finanstilsynet. Men Realkredit Danmark lever allerede op til kravene. Rettidig omhu, siger Realkredit Danmark. Finanstilsynet undersøger varslingen.

De mest populære realkreditlån skal være dyrere, for ellers kan Realkredit Danmark ikke leve op til kravene fra myndighederne.

Sådan lød forklaringen, da landets næststørste realkreditinstitut, det Danske Bank-ejede Realkredit Danmark, i slutningen af maj varslede prisstigninger over for en række kunder.

Slår man op i realkreditinstituttets årsrapport for 2015, vil man dog se, at Realkredit Danmark allerede nu lever op til kravet om ikke at have for mange korte flekslån såsom F1-lånet. Og dermed ser forklaringen ikke ud til at holde vand.

Medier: Nordea-chefer i Rusland benytter skattely-selskab

Ifølge Carsten Nøddebo, der er adm. direktør i Realkredit Danmark, drejer det sig om at handle i tide.

»Hvis man kigger lige nu, holder vi os under grænsen for omfanget af årlig refinansiering af de korte flekslån. Men hvis man kigger et par år frem og antager, at kundernes nuværende adfærd og valg af låntype fortsætter, så kommer vi meget tæt på grænsen,« siger Carsten Nøddebo.

Jyske Bank bedst i rating og Danske Bank nummer to

Andelen af korte flekslån må maksimalt udgøre 25 pct. af det samlede udlån, lyder et af kravene i den såkaldt tilsynsdiamant (se faktaboks). Realkredit Danmark havde ved årsskiftet en andel af korte flekslån på 22,9 pct. – altså under grænsen på 25 pct.

Dertil kommer, at tal fra branche­organisationen Realkreditforeningen viser, at andelen af de sikre fastforrentede lån har været stigende de seneste år. Det betyder omvendt, at andelen af de korte flekslån er faldende.

Carsten Nøddebo fremhæver dog, at den tendens ser ud til at være vendt i Realkredit Danmark.

Realkredit

»Der har været en meget positiv udvikling gennem nogle år, hvor mængden af fastforrentede lån er steget, og de helt korte variabelt forrentede lån er faldet. Men ved de to seneste refinansieringer er der i Realkredit Danmark flere kunder, der er gået ind i de korte flekslån, end der er gået ud af dem. Og vi kan se, at andelen af flekslån blandt nyudlån også er ved at stige igen. Hvis den udvikling fortsætter, kan vi på lang sigt ikke opfylde tilsynsdiamantens krav. Så vi skal ændre adfærd,« siger Carsten Nøddebo og tilføjer:

»Jeg har en klar forventning om, at de næste refinansieringer ville fortsætte på samme måde, hvis vi ikke ændrede priserne.«

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, tror dog mere på to andre argumenter for at hæve priserne, frem for Realkredit Danmarks henvisning til tendensen ved de to seneste refinansieringer.

»Punkt et er, at hvis den største konkurrent (Nykredit, red.) har hævet priserne, og man selv kan hæve dem og dermed tjene mere, så gør man selvfølgelig det.

Punkt to er, at godt nok er de ikke udfordret nu, men hvis de ikke hævede priserne, risikerede de at komme til at stå meget bedre end Nykredit. Og det vil sige, at de kunder, der ellers ville have valgt Nykredit til et F1- eller F2-lån, ville gå over i Realkredit Danmark, og så ville Realkredit Danmark fremover få større problemer med tilsynsdiamanten,« siger Jesper Rangvid.

Kunder har mistet tilliden til Nykredit Venstrefløj vil forbyde

Finanstilsynet er i øjeblikket i gang med at undersøge Realkredit Danmarks varsling af prisforhøjelser til kunderne. Det handler ikke om en vurdering af størrelsen på prisforhøjelserne, men mere om Realkredit Danmark har redegjort for prisforhøjelserne på en ordentlig måde. Det siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet.

»Der findes regler for god skik, som siger, at når man varsler en bidragsstigning, skal man angive, hvad der er begrundelsen for, at man hæver bidraget. De regler blev strammet i november sidste år. Det er ikke, fordi vi har en særlig mistanke om, at det ikke er i orden. Det er bare naturligt, at når der er kommet nye regler, så tjekker vi, om de bliver overholdt,« siger hun.

Carsten Nøddebo forventer ikke, at tilsynets undersøgelse giver nogen problemer.

»Jeg er overbevist om, at den varsling, vi har sendt ud, overholder reglerne for, hvordan det skal foregå,« siger Carsten Nøddebo.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen