Berlingske Business

RD og BRF følger trop med højere rente

udsigt
Amagers Manhatten. Udsigt fra ny byggede "højhuse" på Amager Strandvej. Amager villa kvarter. Foto:

I kølvandet på Nordea åbner Realkredit Danmark og BRFkredit nu for 3,5 pct. lån - både i en afdragsfri og afdragsbetalende variant.

Rentestigningen til boligejerne spreder sig langsomt til hele markedet. Nu har Realkredit Danmark (RD) og BRFkredit også gjort klar til 3,5 procents lån. Og i modsætning til Nordea, der kun har åbnet et afdragsfrit lån, vil de to andre selskaber også åbne for den almindelige version med afdrag.

»Nu har vi set, at både 3,5 pct. obligationen med og uden afdrag handler under kurs 100. Og sådan som renterne bliver ved med at stige i øjeblikket, er der en vis sandsynlighed for, at det her niveau kommer til atholde lidt tid endnu. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at renterne falder igen i morgen og de her obligationerne ryger over kurs 100. Det er der en risiko for. Men umiddelbart forventer vi, at de kommer til at være i spil i en periode,« siger Sonia Khan, økonom i RD.

De »gamle« 3,5 pct. obligationer kan ikke tages i brug, da de har udløb i 2044, hvilket er grunden til, at både RD, BRF Kredit og Nordea nu har åbnet helt nye 3,5 pct obligationer med udløb i 2047.

Selvom 3 pct. lånet onsdag eftermiddag lå i kurs 96,8 for varianten med afdrag og 95,8 uden, er det dog stadig det lån, RD anbefaler til låntagerne.

»Vi vil gerne give nye låntagere og boligejere mulighed for at vælge, om de vil have 3 pct. eller 3,5 pct. lånet. Men vi anbefaler 3 pct. lånet, da det stadig er en okay kurs, og ydelsesmæssigt vil man også ligge lavere. Samtidig er der også risiko for indlåsningseffekt ved det nye lån, hvis det kun er åbent i meget kort tid,« siger hun.

Sammenligner man ydelsen på 3 pct. og 3,5 pct. lånene, er 3 pct. lånet da også en smule billigere trods større kurstab. For et lån på 1 mio. kr. slipper man med 10 kr. mindre efter skat om måneden, hvis man betaler afdrag, og 220 kr. billigere for det afdragsfrie lån.

»Vi skal nok ned på et niveau, hvor vi nærmer os et 4 pct. lån, før vi anbefaler 3,5 pct. lånet. Dermed ikke være sagt, at vi forventer, at der kommer et 4 pct. lån.«

RD er klar til at give tilbud i de nye obligationsserier fra begyndelsen af næste uge. Som renteniveauet ligger i dag, vil 3,5 pct. med afdrag ligge lige under 100 i omkring kurs 99,95, mens lånet uden afdrag vil ligge i kurs 98,6, oplyser Sonia Khan.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen