Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Prisen på Steens hus er faldet, men grundværdien er steget 178 pct.

Grundskylden stiger i de kommende år
Steen Grønfeldt bor på Frederiksberg og har oplevet store stigninger i grundskylden for et relativt beskedent hus. Foto: Søren Bidstrup Foto:

Mens grundværdien siden 2003 er steget med 178 pct., så er selve huset faldet ni pct. Det undrer boligejer på Frederiksberg Steen Schnack Grønfeldt.

Cykler og løbehjul i flere størrelser afslører allerede i forhaven, at der bor tre børn foruden far og mor i den ene ende af det hvide dobbelthus på Finsensvej på Frederiksberg. Men man kan ikke umiddelbart se, at værdien af hver af de knap 400 kvadratmeter under cyklerne, legehuset i baghaven og det hvidpudsede hus er på himmelflugt.

boliglån

Steen Grønfeldt købte sammen med sin familie den knap 170 kvadratmeter store villa i 2004, og siden er husets pris nærmest faldet, mens værdien af grunden er tordnet i vejret – til de nye ejeres store forbløffelse. Og familien har mærket den kontante konsekvens, nemlig at grundskylden hvert år vokser og forøger familiens økonomiske byrde ved at bo i huset.

»Oprindelig da vi købte huset i 2004 var værdierne sat til ca. en mio. kr. for grunden og 2,6 mio. kr. for huset. Jeg kan ikke forstå, at huset nu skulle være 1,6 til 1,7 millioner kroner værd, mens grunden skulle koste 3,1 millioner kroner. Man kan måske argumentere for det, men ud fra de faktiske forhold er det fiktivt,« siger Steen Grønfeldt.

Han peger på, at en lejlighed på Frederiksberg på en tilsvarende størrelse kan være vurderet til det tre- eller firdobbelte af hans hus.

»Men det er jo boligen, der har værdi for os – haven og en parkeringsplads er jo ikke så meget mere værd end huset, som vurderingen siger. Det vil sige, at grunden er gået fra at være godt 30 pct. af den samlede ejendomsvurdering til nu at være to tredjedele – det er iøjnefaldende,« siger han.

24BUSFlyttemand.jpg

Han understreger, at han ikke anfægter den samlede ejendomsvurdering inklusive grund og bygning.

»Samlet set er ejendomsvurderingen vel steget som markedet, og det er der ikke så meget at sige til. Min store anke er, at stigningen kun er sket på grundene. Hvis man skal være lidt konspiratorisk, så er det påfaldende, at stigningen sker på grundskylden, hvor der ikke er et skatteloft. Jeg kan også huske, at noget af argumentationen i forbindelse med 2020-planen var, at man ellers skulle finde pengene et andet sted,« siger Steen Grønfeldt.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.

Han mener overordnet set, at det er uretfærdigt at lægge en løbende skat på boliger, fordi den ikke hænger sammen med ejerens indkomst.

»Det ville være fair nok at beskatte gevinsten ved salg, som man gør i Sverige. Men jo højere løbende skat, man lægger på boliger, desto mere gør man folk afhængige af deres indkomst, så man f.eks. ikke kan gå på halv tid, hvis man havde lyst til det,« mener han.

Endelig påpeger Steen Grønfeldt, at stort set alle grundene i området er vurderet ens på trods af, at han på sin matrikel konstant kan høre trafikken ude på den travle Finsensvej.

»Ja, det er da Frederiksberg. Men jeg ved fra andre hushandler, at det ikke er helt let at finde den rigtige køber lige her,« siger han.


Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen