Berlingske Business
17:16

Pres prisen: Få renoveret huset om vinteren

Det kan være billigere at få lavet indendørsprojekter i årets kolde måneder, men der er også andre måder at presse prisen på, hvis du giver en hånd med.

Overvejer du at få malet stuen, fornyet badeværelset eller udskiftet vinduerne, kan det være en økonomisk fordel at få projekterne lavet i den kolde tid på året.

Som regel har håndværkere nemlig bedre tid i vintermåneder, lyder det fra Jakob Brandt, vicedirektør for SMVdanmark - Det nye Håndværksråd.

- Der er nedgang i byggesektoren i vintermånederne. Det er meget typisk vejrafhængigt, for når det er koldt og vådt, er der en del byggepladser, der lukker delvist ned.

- Virksomhederne vil gerne have opgaver hele året, så hvis man kan finde nogle håndværkere, som har det lidt tyndt i ordrebogen, så er det, at man måske kan få en god pris, siger Jakob Brandt.

Tømrere, snedkere og murere, som typisk arbejder udenfor, har måske mindre at lave i vintermånederne, og derfor kan det især være godt at få lavet indendørsprojekter i den periode, siger bygningskonstruktør Tine Sode, der er fagredaktør ved Boligejernes Videncenter, Bolius.

- Det kan være renovering af badeværelset, nyt køkken, nye gulve, gulvvarme, malerarbejde og opsætning af nye vægge, siger hun.

Også andre parametre, som ikke er årstidsbestemt, kan måske presse prisen ned.

Jo mere fleksibel man kan være, og jo bedre tid man er ude, jo bedre kan man forhandle sig til en god pris, lyder det fra Jakob Brandt.

- Spørg håndværkeren, om du kan få en bedre pris, hvis vedkommende får lov til at bestemme, hvornår det skal laves, siger han og uddyber:

- Det kan være, at man skal have lavet noget, som ikke behøver at gå hurtigt. Hvis ens sommerhus skal sættes i stand, så gør det ikke så meget, om det tager 14 dage eller en måned. Det kan også have værdi for håndværkeren at have et projekt at køre til og fra.

Man kan tilbyde sig selv som en hjælpende hånd og spørge håndværkeren, om man kan få et billigere tilbud, hvis man eksempelvis selv køber materialer, maler, river tapetet af væggene og rydder op efter arbejdet.

Men man skal være realistisk i forhold til ens kompetencer, påpeger Jakob Brandt.

- Hvis du selv finder traileren frem og kører byggeaffaldet på genbrugspladsen, så kan du spare en timeløn på det. Det er en relativ overskuelig og begrænset opgave.

- Man skal ikke kaste sig ud i noget, hvor man risikerer at lave ulykker, som håndværkerne skal fikse bagefter, siger Jakob Brandt.

Fakta: Renovér boligen billigere

- Hvis det er muligt, så undgå at få renoveret huset om sommeren og i alle ferier generelt. Håndværkerne holder typisk også selv ferier i de perioder, og det presser prisen op. Mange erhvervsbygninger får også lavet renoveringer i sommerperioden, og det kan også afspejle sig i prisen hos privatpersoner.

- Vær fleksibel, og spørg håndværkeren, hvor fyldt ordrebogen er.

- I stedet for at afsat en sum penge i tilbuddet til uforudsete udgifter så aftal med håndværkeren at tage det løbende på timebasis.

- Spørg håndværkeren, om noget kan skæres fra. Er det eksempelvis nødvendigt med to lag gips?

Kilder: Jakob Brandt, Tine Sode.

/ritzau fokus/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen