Berlingske Business

På trods af skrumpende rabatter: Sommerhusejerne må stadig sluge store prisjusteringer

RB PLUS Ny låneregel for sommerhuse er populær Sommerhus-succe
(Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017) Foto:

Det er bonusboligen, der kommer som det ekstra krymmel på dine besiddelser. Fristedet, hvor man trække stikket fra hverdagens forpligtelser. Og måske også samlingspunktet for hele familien.

Et sommerhus falder nok i »nice to have« og ikke i »need to have«-kategorien. Men har man været på udkig efter ét, kan man glæde sig over, at det så sandelig har været muligt at trykke sælger gevaldigt på maven, når det handler om prisen.

Den gode nyhed for køberne er, at det stadig er muligt at få pæne afslag. Men den dårlige er, at det ikke er med helt så store afslag som tidligere. Rabatterne er nemlig skrumpet fra sidste år til i år.

Således blev et gennemsnitligt sommerhus handlet mellem september 2017 og februar 2018 solgt for 10,9 procent under den første udbudspris - altså den pris, som huset først trådte ud på boligmarkedet med. I samme periode et år tidligere var den samlede rabat på 12,8 procent. Det viser en opgørelse fra den uafhængige boligside Boliga.*

Udbud

Køberne forhandler priserne ned

Men ikke alene kan sælger justere på prisen for at vække købernes interesse - der kommer ofte også et ekstra afslag på prisen, før køber sætter sin underskrift.

Der bliver nemlig i gennemsnit forhandlet 6,9 procent af den sidste udbudspris på sommerhusene, viser Boligas opgørelse.**

At der stadig er mulighed for at lande på en anden pris, end mægler har lovet sælger ved deres første møde, hænger sammen med, at det stadig er købers marked:

»Nedslagene er i bund og grund udtryk for, at sommerhusejerne er for optimistiske omkring prisen, når sommerhuset sættes til salg. Det er ikke så underligt, at der er optimisme hos sommerhusejerne, for udviklingen på sommerhusmarkedet har været rigtig positiv på det seneste«, siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

»Antallet af handler slog rekorden sidste år og prisstigningen på sommerhuse blev den største i 10 år. Men på trods af den positive udvikling, så er sommerhusmarkedet fortsat købers marked mange steder i landet. Trods et stigende antal handler er der fortsat et stort udbud af sommerhuse til salg, særligt i de større jyske sommerhuskommuner, og det giver køberne gode kort på hånden, når prisen skal forhandles«, siger hun.

Forhandlingsrabatten har også taget sig et dyk fra sidste år. Der fik køberne 7,9 procent i forhandlingsrabat.

Mads

Her er rabatbyerne

Der er dog visse kommuner, hvor der bliver givet væsentligt større rabatter end i andre.

Den højeste forhandlingsrabat i procent fik sommerhuskøberne forhandlet hjem i Frederikshavn Kommune, mens den laveste procentvise rabat blev opnået i Næstved Kommune.

Størst var det samlede nedslag i Vesthimmerlands  Kommune.

Her kan du se, hvor meget køberne forhandlede prisen.

Her kan du se, hvor stort det samlede afslag var.

* Boliga har opgjort det samlede nedslag - forskellen mellem først kendte udbudspris og den endelige salgspris - i de to perioder. Der er kun medtaget kommuner med minimum 20 salg i perioden.

** Boliga har opgjort forhandlingsrabatten  forskellen mellem sidst kendte udbudspris og den endelige salgspris (forhandlingsrabatten - i de to perioder. Der er kun medtaget kommuner med minimum 20 salg i perioden.

boliga

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen