Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Overblik: Dine penge i ugen der gik

Billede
Mejeriafdeling i supermarked.

Nu er jeg temmelig nærsynet. Hvis jeg tager brillerne af, så kan jeg glæde mig over inflationen, som lige nu er sølle 0,2 procent. Når vores lønninger stiger med omkring det ti­dobbelte, betyder det, at vi får rigtigt meget for vores løn. Den stiger med andre ord langt hurtigere end priserne i butikkerne, på tankstationen og hos frisøren.

Men når jeg tager mine briller på og kan se langt igen, kan jeg se, at det i den store sammenhæng ikke er så heldigt med de lave prisstigninger. Når lønningerne stiger så meget hurtigere end priserne, er det en dårlig udvikling for virksomhederne, som de ikke kan fortsætte med at holde til. Det er blandt andet de lave oliepriser, der sender forbrugerpriserne så langt ned. Men selv renset for dem var inflationen på lave 0,6 procent – langt under det europæiske mål om to procent. Generelt er det priserne på varer, som gør inflationen rekordlav. De lå godt en procent lavere i august i forhold til samme måned sidste år, mens prisen på tjenester omvendt steg med 1,6 procent.

»Det er et udtryk for krise at have en så lav inflation. Den gør, at forbrugernes realløn stiger ganske meget i øjeblikket, men den høje realløns­vækst er ikke sund for dansk økonomi på den lange bane, for den høje reallønsvækst er ikke baseret på stigende produktivitet. For at fremgang i reallønnen kan være holdbar, skal den flugte med produktivitets­udviklingen,« siger chef­økonom i Dansk Erhverv Steen Bocian.

RB PLUS PFS Svært at spare op til drømmeboligen

Der er dog det positive ved den stigende realløn, at det – sammen med de lave renter - kan få danskerne til at bruge flere penge og dermed være med til at trække landets økonomi op i fart.

»Med lønstigninger tæt på to procent om året betyder den lave inflation, at vi reelt får flere penge mellem hænderne. Det er i høj grad med til at holde væksten oppe i dansk økonomi. Forbruget er den vigtigste trækkraft for opsvinget, og det er indkomsten, der trækker forbruget,« påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Vi flokkes om de lave renter

Fastforrentede lån til kun 1,5 procent i rente og flekslån med negativ rente. Danskerne kan boltre sig i historisk lave renter i øjeblikket, og de er vakse ved havelågen. I august bad de danske boligejere og virksomheder om ikke færre end 21.702 lånetilbud fra realkreditinstitutterne, og det er det højeste antal for en august måned i seks år.

TIL BM BOL VORESKVVARTER.SØMDERMARKSVEJ.

Juli var ellers sidste frist for at opsige fastforrentede lån til terminen 1. oktober. Men et lånetilbud holder normalt i et halvt år, og derfor vil de også kunne bruges til at omlægge lån ved årsskiftet. Her vil opsigelsesfristen være udgangen af oktober.

Nationalbank vil genoplive boligskatter

Landets nationalbank med Lars Roh­de i spidsen vil sætte boligskatterne fri af snærende bånd, så de kan følge prisernes op- og nedture. Dermed kaster Nationalbanken sig direkte ind i de forhandlinger om fremtidens boligbeskatning, som Folketinget tager hul på i de kommende uger.

Boligskatterne udgør en meget stor del af danskernes skatte­betaling og er derfor en del af regerings økonomiske udspil, den såkaldte 2025-plan. Banken kritiserer, at ejendomsværdiskatten er låst fast i kroner, mens stigningen i ejendomsskatten på grunden er underlagt et loft over. Det har nemlig fjernet skattens stabiliserende egenskaber - altså at de dæmper udsvingene i bolig­priserne, fordi de stiger og falder sammen med priserne.

Billede

Samtidig slår Nationalbanken et forslag til en ny form for boligskat ned. Forslaget erstatter de to nuværende skatter med en skat på gevinsten ved salg. Men det vil ifølge Nationalbanken have en række uheldige effekter på det danske samfund: En avanceskat vil ikke dæmpe store prisudsving på boliger, og den vil få danskere til at flytte mindre for at udskyde skatten.

Kommune skærer i grundskylden

Kommunen med landets højeste grundskat, den såkaldte ejendomsskat, forsøger at begrænse stigningen til næste år. Frederiksbergs politikere har i en aftale for kommunens økonomi i 2017 inkluderet et fald i den såkaldte grundskyldspromille, som bestemmer, hvor meget en grundejer skal betale i skat af grunden til kommunen. Promillen sænkes fra 25,5 til 24,75, og det betyder, at den gennemsnit­lige boligejer kun skal af med 1.100 kroner mere i stedet for de 2.500 kroner, der var lagt op til.

Stigningen i ejendomsskatten er underlagt et loft på syv procent, mens den såkaldte ejendomsværdiskat til staten er underlagt et egentligt skatteloft. Hele ejendomsvurderings­systemet afventer i øjeblikket, at Skatteministeriet bliver færdig med et nyt system, der skal medføre mere præcise ejendomsvurderinger i fremtiden.

Billede

Frederiksbergs budgetaftale er først endelig, når alle kommuners budgetter er på plads og samlet overholder rammerne i økonomi­aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen