Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

OPDATERET: Priserne dykker på både huse og ejerlejligheder

Boligpriser
Priserne på både huse og lejligheder faldt i august, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014 Foto:

Boligpriserne vender nu pilen nedad. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at både huse og lejligheder er faldet i pris, ligesom handelsaktiviteten på boligmarkedet har taget et mærkbart dyk.

Så knækkede boligpriskurven,« skriver boligøkonom Mikkel Høegh fra BRF Kredit i en kommentar. Han henviser til nye tal fra Danmarks Statistik, som afslører, at priserne på parcelhuse fra juli til august faldt med hele 1,6 procent, mens ejerlejlighederne tog et dyk på 0,4 procent.

»Dagens tal viser med tydelighed, at træerne ikke vokser ind i himlen, og viser således også, at der næppe er nogen boligboble,« fortsætter Mikkel Høegh.

En del af forklaringen er ifølge BRFs boligøkonom, at lejlighedspriserne er kommet op på et niveau, hvor færre kan være med, ligesom flere må se sig om efter billigere områder, når der skal købes hus. Samme tendens beskriver Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter.

Artiklen fortsætter under billedet
Boligpriser

»På et tidspunkt bliver priserne så høje, at nogle begynder at frygte, at det er blevet for dyrt. Det er en psykologisk mekanisme, som sætter ind. Folk bremser op og begynder måske at søge ud i omegnskommunerne, hvor man kan få mere for pengene. Det får prisstigningerne til at sprede sig længere og længere ud,« siger han.

Curt Liliegreen understreger, at man ikke bør lægge for meget i månedstallene fra Danmarks Statistik:

»Der er visse naturlige udsving i priserne. Det er som et bjerglandskab, hvor det på skift går lidt op og ned. Derfor må man ikke tolke for meget ud fra, hvordan det er gået en enkelt måned. Man kan til nød se på udviklingen over tre måneder, men helst over et år. Og ser vi på det seneste år, har der været en stigning på huse på 3,5 procent og en stigning på ejerlejligheder på 7,2 procent.«

Tempoet bliver sat ned

Ifølge den uvildige boligekspert tyder intet på, at de faldende priser i august er en vedvarende tendens. Tværtimod vurderer han, at priserne generelt vil fortsætte med at stige.

»Jeg tror, at prisstigningstakten på ejerlejlighederne vil bremse lidt op, mens husene i de attraktive områder vil stige mere eller i hvert fald lige så meget som ejerlejlighederne,« siger Curt Liliegreen.

Heller ikke Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, forventer yderligere prisfald:

»Dagens tal er ikke bekymrende, da det er helt normalt, at de månedlige boligpriser svinger lidt op og ned. Det er ikke de helt samme huse, der bliver handlet i alle måneder, og derfor tager vi dagens ærgerlige tal med ro. Boligejerne bør gøre det samme,« skriver hun i en kommentar.

Sommerhus

Lise Nytoft Bergmann vurderer også, at boligpriserne vil stige igen i den kommende tid – om end i et andet tempo.

»For det første fordi vi går ind i den mørke tid, hvor priserne normalt trykkes en smule ned, og for det andet fordi politikerne i både september og oktober har diskuteret boligskatter. Det kan få nogle købere til at trække sig midlertidigt fra markedet for at se, hvor debatten ender, før de træffer deres endelig beslutning om, hvor de ønsker at bo,« skriver boligøkonomen.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, påpeger, at den politiske usikkerhed om boligskatterne endnu ikke er slået igennem i tallene, men at det fremover vil kunne lægge en dæmper på danskernes købe­lyst.

»Danmarks Statistiks tal for boligpriserne offentliggøres med en betydelig forsinkelse, så der går endnu et par måneder, før vi for alvor kan begynde at se, om den megen snak om fremtidens boligskatter, vil få betydning for prisudviklingen,« skriver hun.

boliglån

Curt Liliegreen tror, at »effekten vil være rimelig afdæmpet – hvis den kommer«. Han uddyber, at et eventuelt prisfald på den konto sandsynligvis vil blive opvejet af de mange forældrekøb i efteråret, som er med til at presse priserne den anden vej.

Færre handler

Gårsdagens tal fra Danmarks Statistik bød dog ikke kun på faldende boligpriser. Også handelsaktiviteten er faldet. I august blev der handlet 3.348 enfamiliehuse og 1.644 ejerlejligheder. Hvis man sammenholder antallet af ejendomshandler for perioden juni-august med samme periode i 2015, så er antallet faldet med 7,4 pct. for enfamiliehuse og 6,1 pct. for ejerlejligheder.

Ifølge Curt Liliegreen kan netop faldende handelsaktivitet være det første tegn på, at prisudviklingen er på vej til at vende.

»Først efter noget tid vil priserne begynde at falde. Det så vi i 2006 og i 1986. Det er et meget karakteristisk konjunkturmønster,« siger han.

Storby-husejere risikerer stort skattehop RB-Plus Nu skal de afd

Der er dog langtfra tale om et fald i en størrelsesorden, som giver anledning til bekymring, påpeger Curt Liliegreen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen