Berlingske Business

Økonomer: Så meget falder boligpriserne

colourbox529876_artikel_og_teaser_615_x_339.jpg
Økonomerne er enige om, at boligpriserne skal længere ned. Foto:

Der er meget delte meninger om boligprisernes udvikling, og der gættes ofte forkert. Men her er de tungeste økonomers vurderinger.

At spå om boligpriser hænger sammen med at spå om renten. En lav rente holder nemlig hånden under boligpriserne. Men det er åbenlyst svært for økonomerne at spå om rentens udvikling, og det har også vist sig svært for selv den højeste økonomiske ekspertise i landet at spå om boligprisernes udvikling.

Men her er de seneste vurderinger fra dels regeringen og de såkaldte vismænd i Det Økonomiske Råd, dels fra landets to største banker, Danske Bank og Nordea.

Regeringen forventer en opmuntring til boligsælgerne i 2010, hvor den regner med en udfladning af prisfaldet. Men inden da vil priserne på enfamiliehuse falde med 4,5 procent i år oven i de fire procent, som regeringen regner med, at priserne er faldet i 2008. På grund af de lave antal handler og det stigende antal boliger til salg, satte regeringen sin vurdering af prisfaldet op med 2,5 procentpoint fra den forrige prognose.

De økonomiske vismænd ser temmelig sort på situationen og forventer i sin prognose fra november 2008, at boligpriserne vil falde i fire år og vende tilbage til samme niveau som i 2005.

"Over de næste fire år ventes et realt boligprisfald på omkring 20 pct., hvilket vil bringe de reale huspriser ned på et niveau, der omtrent svarer til niveauet i 2005," skriver vismændene i deres prognose fra november.

I sammenligning med det forrige store prisfald på boliger i 1980erne er der nu flere variabelt forrentede lån, der gør fremtidsudsigterne usikre og boligmarkedet ekstra udsat under en recession.

I det værste scenarie vil boligpriserne ifølge vismændene falde med yderligere 10 procent de kommende to år.

Danske Bank forventer i sin seneste prognose fra i år, at krisen vil kappe 6,5 procent af boligpriserne i 2009 og 4,5 procent af priserne i 2010.

Endelig offentliggjorde den nordiske storbank Nordea i går sin prognose med et bud på et prisfald på yderligere 7 procent i år og 3 procent i 2010 målt på enfamiliehuse.

Et flertal blandt ejendomsmæglerne har i en rundspørge foretaget af Berlingske Research vurderet, at den prismæssige bund rammes i år. Det drejer sig om knap 65 procent af de adspurgte, mens 27 procent forventer, at bunden først rammes i 2010.

Læs også: Fem fif til boligkøbere

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen