Berlingske Business

Nyt drømmelån klar til at tage over: Nu kan du få historisk lav rente i 30 år

Boliglån
Nyt drømmelån til 1,5 procent i fast rente de næste 30 år står klar til at tage over efter det populære to procent-lån. Foto:

Det populære fastforrentede lån til to procent er ved at blive slået af tronen af et nyt 30-årigt lån med en historisk lav rente på 1,5 procent.

Nu er der udsigt til, at det bliver endnu billigere at vælge et fastforrentet 30-årigt lån i boligen. I disse dage bliver der nemlig skiftet ud på realkredittens hylder, hvor det ellers så populære to procent-lån med afdrag må vige pladsen for et lån med en lavere rente.

Det skyldes, at to procent-lånet ligger og hygger sig omkring kurs 100. Og når et lån krydser den magiske grænse, lukker det for udstedelse. Derfor har de store realkreditselskaber -  Nykredit/Totalkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF Kredit - den seneste uges tid haft travlt med at forberede slagets gang ved at åbne for nye 30-årige obligationslån med en kuponrente på 1,5 procent.

Lang rente

Allerede i fredags meddelte Nordea Kredit, at der var lukket og slukket for to procent-lånet. Og mandag lyder meldingen fra Totalkredit, som er ejet af Nykredit-koncernen, at der er »noteret en gennemsnitskurs over 100«.

»Holder kursen dagen ud, betyder det, at lånet lukker og ikke er muligt at få lånetilbud i fra i morgen,« skriver chefanalytiker Jeppe Borre fra Totalkredit i en kommentar.

Drømmelånets afløser skriver sig ind i historien, da 1,5 procent er den laveste rente nogensinde på et 30-årigt realkreditlån. Lånet har dog været på banen en enkelt gang tidligere. Det var i februar 2015, da kronekrigen rasede og kortvarigt sendte kursen på to procent-lånet over 100. Men kurserne faldt hurtigt igen, og 1,5 procent-lånet nåede derfor aldrig for alvor at vinde fodfæste.

RB PLUS Regeringen vil vurdere boliger fra luften

Som tommelfingerregel siger man, at kursen helst skal være over 95, for at et lån er interessant. Jeppe Borre oplyser, at det nye 1,5 procent-lån med afdrag har lagt fra land med »en fornuftig kurs lige under 96«.

»Dermed står det nye 1,5 procent-lån klar til at dominere scenen alene og overtage hovedrollen for boligejere, som ønsker fast rente i 30 år med afdrag,« skriver han.

Sammenligner man de to lån, er ydelsen - med den nuværende kurs på det nye lån - stort set ens. Men afdraget er større på 1,5 procent-lånet, som samtidig bliver billigere med tiden, forklarer Jeppe Borre. Ulempen er, at man i hvert fald på nuværende tidspunkt får et noget større kurstab som følge af en lavere kurs.

Det nye lån kan ifølge chafanalytikeren være relevant for en lang række af danskere, som skal tage stilling til deres fremtidige boligøkonomi i den kommende tid.

RB PLUS PF

»Det er både boligkøbere såvel som boligejere, som sadler om fra variabel til fast rente samt nedkonverterer fra en højere rente. Holder 1,5 procent-lånet kursniveauet, forventer vi, at boligejerne med god grund øger konverteringsaktiviteten mod opsigelsesfristen i januar,« lyder det fra Jeppe Borre.

Han fremhæver, at 1,5 procent-lånet har en kursfølsomhed, som er »en pæn del højere« end det lukningstruede to procent-lån. Og at en høj kursfølsomhed er en fordel, da værdien af restgælden falder, hvis renten stiger. Men ingen roser uden torne.

Ejerlejligheder: Priser på lejligheder i København rasler ned. Her lejlighedskompleks på Teglholmen i Københavns Sydhavn.

»Det primære opmærksomhedspunkt med 1,5 procent-lånet er risikoen for, at obligationsserien kun når en begrænset størrelse, som kan være en ulempe, hvis man gerne vil ud af lånet før tid. Det er en risiko, som vil altid være der, når nye lån og obligationer ser dagens lys, men vil aftage i takt med, at flere og flere får lånet, og obligationsserien vokser,« skriver Jeppe Borre med henvisning til risikoen for såkaldt indlåsningseffekt.

Indlåsningseffekt kan opstå i forbindelse med udstedelse af nye fastforrentede lån, hvis renten begynder at stige hurtigt og kun få investorer har nået at købe obligationerne. Så kan de nemlig beslutte, at de kun vil lade boligejerne indfri deres gæld til f.eks. kurs 95, selvom de måske burde kunne indfri den til kurs 90. Dermed risikerer man at blive fanget i sit lån, hvis man ikke ønsker at indfri det til en ugunstig kurs med kurstab til følge.

Lån med betydelig risiko

I Realkredit Danmark vurderer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, at der er »en betydelig risiko for indlåsningseffekt i 1,5 procent-lånet på nuværende tidspunkt.

»Både fordi vi ved, at låntagerne ofte sværger til lånet tættest på kurs 100, og at vi ser en vis risiko for, at de lange renter kan stige en anelse over de kommende måneder. Endelig skal vi huske på, at situationen er anderledes denne gang i forhold til sidst, vi åbnede et 1,5 procent-lån,« skiver han i en kommentar i forbindelse med åbningen af Realkredit Danmarks nye 1,5 procent-lån.

aa

»Dengang havde vi nedkonverteringer fra det almene segment, som især stod for efterspørgslen efter lavest mulig kuponrente. Det tilførte likviditet til den gamle 1,5 procent-serie. Det har vi umiddelbart ikke denne gang, hvor den almene sektor over tid vil være på vej over i statsgaranterede realkreditobligationer,« skriver Christian Hilligsøe Heinig.

02BUSDownsizing08-154205.jpg

Forudsætningen for, at 1,5 procent lånet bliver en succes i denne omgang, er ifølge cheføkonomen, at renterne falder en tand yderligere, og at to procent-lånet lukker for en tilstrækkelig lang periode.

»Ingen grund til bekymring«

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, påpeger, at boligejerne ingen grund har til bekymring, men at der tværtimod er masser af grund til at glæde sig.

»Rentefaldet betyder ikke kun, at det 30-årige to procent-lån med afdrag lukker. Det betyder også, at kursen på det nye 30-årige 1,5 procent-lån er steget, hvorfor det nye låne er blevet endnu mere attraktivt,« lyder det i en kommentar, som boligøkonomen udsendte fredag i forbindelse med, at Nordea Kredit lukkede for sit to procent-lån med afdrag.

....

Hun fremhæver desuden, at rentefaldet og det nye 30-årige 1,5 procent-lån gør det både billigere og nemmere for nye boligkøbere at blive kreditgodkendt. Samtidigt peger hun på, at det nye drømmelån giver boligejere med fastforrentede lån med en rente på tre procent eller derover gode muligheder for at konvertere.

SWEDEN-TOURISM/

»Vi anbefaler, at alle boligejere med fastforrentede tre procent-lån på minimum en million kroner og en forventning om at blive i deres bolig i de næste syv-otte år kontakter deres bank for at få regnet på en omlægning. Der kan være mange penge at spare, ikke mindst hvis renten på et tidspunkt begynder at stige igen,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen