Berlingske Business

Nye oplysninger sender omstridt andelsklausul til ny afstemning

BM
Demonstration foran Københavns rådhus og møde i Kbh Borgerrepræsentation om et kompromis i sagen om balladen om Grøndalsvænge. Foto:

Nye oplysninger sår ifølge Venstre tvivl om lovligheden i at fastholde den 100 år gamle servitut, der forhindrer grundene i andelsforeningen Grøndalsvænge i at stige i værdi. Ny afstemning sker torsdag.

Andelsforeningen Grøndalsvænge tabte første runde til Københavns Kommune, men torsdag skal konflikten mellem de to parter endnu en gang til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation.

Venstre foreslår således at ophæve den omstridte servitut, der er en gammel skødeklausul fra 1915, og som forhindrer grundene i andelsforeningen i stige i værdi i takt med det øvrige ejendomsmarked.

»Det er ganske urimeligt, at beboerne i Grøndalsvænge skal lide store økonomiske tab på grund af en hengemt klausul, som ingen har gavn af. Jeg håber, at Socialdemokraterne kan se fornuften i forslaget, da det ikke vil ligge Københavns Kommune til last, hverken juridisk eller økonomisk. Der er ingen tab i at stemme for forslaget – til gengæld kan både kommunen og beboerne i Grøndalsvænge se frem til en opslidende og dyr retssag, hvis servitutten ikke ophæves,« siger Flemming Steen Munch (V), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget.

Det har tidligere været til afstemning i Borgerrepræsentationen, om kommunen skulle droppe håndhævelsen af servitutten, men her stemte et flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF for at bevare servitutten.

At servitutten nu endnu engang skal til afstemning skyldes, at Venstre mener at være kommet i besiddelse af nye afgørende oplysninger i sagen.

»Vi mener, at vi på baggrund af nogle oplysninger, som vi har, kan stille spørgsmålstegn ved lovligheden af, at Københavns Kommune vil opretholde den klausul. Det er dét, som vi gerne vil have efterprøvet i Borgerrepræsentationen,« siger Flemming Steen Munch, der dog ikke kan fortælle nærmere om de nye oplysninger, eftersom notatet i øjeblikket er gjort fortroligt.

Hvis der er flertal for forslaget på torsdagens møde i Borgerrepræsentationen, skal Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægge forslag til den konkrete annullering af servitutten til politisk behandling inden juni 2015.

Står til tab på 400 mio. kr.

Striden mellem andelsboligforeningen Grøndalsvænge beliggende i Københavns Nordvestkvarter og Københavns Kommunen handler kort fortalt om, at Københavns Kommune med den 100 år gamle servitut i hånden fastholder, at andelsboligforeningens grunde ikke må stige i værdi. Det har foreningen ellers ladet ske siden 2004, hvor Grøndalsvænge købte sig fri af en tilbagekøbsklausul for 80 mio. kr.

Håndhævelsen af servitutten betyder, at de 389 grunde i Grøndalsvænge er knap 400 mio. kr. mindre værd end antaget. Københavns Kommune har undervejs i konflikten tilbudt andelshaverne i Grøndalsvænge et forlig, hvor Grøndalsvænge kunne få lov at indregne værdistigningen i sin opgørelse. I forslaget forbyder kommunen fortsat værdistigning på grundene, mens selve bygningerne gerne må stige i værdi - dog først når de har indhentet de knap 400 mio. kr.

I praksis betyder det, at den samlede værdi af Grøndalsvænge vil ligge på det nuværende niveau de kommende 20-30 år. Foreningen betaler med andre ord selv for forliget i form af, at deres ejendomme ikke stiger i værdi i mange år. Grøndalsvænge afslog kommunens forligstilbud.

I stedet truer nu en retssag mellem de to parter, men endnu har ingen af parterne ønsket at være den, der indledte en retssag mod den anden part.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen