Berlingske Business
14:34Danske boligejere har opsagt lån for 15 mia. kr.

Ny app kan konvertere restgælden i din bolig væk

Ny app - Accurat

Boligejere med fastforrentede lån kan med en ny app optimere deres realkreditlån, da den på baggrund af matematiske beregninger viser, hvornår det er tid til en konvertering. Forbrugerrådet Tænk og app-ekspert har testet appen fra den uvildige rådgiver Realråd.

Uvildig realkreditrådgiver har i samarbejde med ingeniørforeningen IDA netop lanceret en ny app, som boligejere kan bruge til at overvåge deres realkreditlån. De får automatisk besked, når det er mest fordelagtigt at konvertere op eller ned.

Og hvis man følger anbefalingerne, er det muligt på sigt at konvertere sin restgæld helt væk. Det fortæller den uafhængige realkreditrådgiver Søren Ejlertsen, som stiftede firmaet Realråd med sin hustru Charlotte Ejlertsen i 1995.

De har udviklet systemet Accurat, som løbende beregner gevinsten ved at lægge et lån om, og hvor lang tid det vil tage, før omkostningerne er tjent hjem. Eksempelvis vil man ved et fastforrentet 3,5 procent-lån på tre millioner kroner aktuelt kunne spare omkring 500.000 kroner ved at nedkonvertere til et to procent-lån – en omlægning der vil have tjent sig selv hjem efter to og et halvt år.

08BUSFamilie-110927.jpg

Beregningssystemet har længe været kernen i deres rådgivningsvirksomhed, hvor kunderne blandt andet har direkte adgang til værktøjet via deres computer og løbende modtager besked, når der er en lukrativ konverteringsmulighed. Nu åbner Realråd for, at alle med et fastforrentet realkreditlån kan få adgang til Accurat-systemet ved at lancere det som en gratis app.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og app-ekspert Uffe Koch, som har udviklet over 120 danske og internationale apps, har testet Accurat for Berlingske Business. De er enige om, at idéen er god, og at det er positivt, at en uvildig rådgiver melder sig på banen med en løsning. Men der er stadig et stykke vej, hvis man vil have den almindelige boligejer med på vognen, lyder dommen.

huse

Den nye app-version af Accurat er blevet til i samarbejde med ingeniørforeningen IDA, der har stillet appen til rådighed for sine omkring 100.000 medlemmer.

»Vi har haft et samarbejde i tre-fire år, hvor vi blandt andet har holdt undervisningsaftner for medlemmerne, som har en rabatordning hos os. På baggrund af et ønske fra IDA om at gøre systemet nemmere at forstå og anvende online har vi stået for at udvikle appen, som IDA nu skal i gang med at markedsføre over for sine medlemmer,« siger Søren Ejlertsen.

House and coins stack. The concept of purchase of habitation, bu

Netop brugervenligheden har været et vigtigt parameter i udviklingsarbejdet, påpeger han.

»Man skal bare taste sin adresse ind, så henter systemet selv oplysningerne fra Tingbogen og finder ud af resten,« siger Søren Ejlertsen.

Skat på vej retur til 730.000 boligejere

Han forklarer, at det i bund og grund handler om at have tillid til systemet, da det »tænker selv« og på baggrund af de aktuelle renter og kurser slår alarm, når f.eks. kursen på et bestemt lån krydser det punkt, hvor en konvertering kan betale sig.

»Hvis appen siger, at nu er det tid til at omlægge lån, kan man kontakte sin bank- eller realkreditrådgiver og få et tilbud på, hvad det vil koste. Og så kan man ringe til os og spørge, hvad vi kan gøre det til,« siger Søren Ejlertsen.

Uffe Koch kritiserer appen for at være kluntet udformet og »lidt for selvpromoverende« med blandt andet logo i både top og bund, ligesom nogle informationer kun er tilgængelige for fuldgyldige kunder, uden at det fremgår hvilke informationer - eller hvordan man bliver kunde.

»Det ender med at være en app mest for eksisterende kunder, men den hjælper ikke nogen med at blive kunder. Der misser de lidt en chance for at få nye ind i butikken,« siger Uffe Koch, som er stifter og direktør i Det Gode Firma.

Han mener til gengæld, at Realråd burde slå hårdt på, at det er en uvildig app, og at man kan tilbyde uvildig rådgivning.

»Det kunne være en kæmpe fordel, men den lille uvildige spiller prøver meget hårdt at spinde os ind i sin verden. Hvis man i stedet brugte kræfterne på at få udviklet en app med få features af god kvalitet, kunne Accurat blive en kraftig kanal til at tage kunder fra de store realkreditinstitutter,« siger Uffe Koch.

BRF

Realråd har specialiseret sig i at hjælpe sine kunder med at barbere restgælden på deres boliglån ned gennem hyppige konverteringer og lavere omkostninger end de etablerede realkreditselskaber, da firmaet handler realkreditobligationer for kunderne direkte på fondsbørsen.

Huse

Derfor vil der ifølge realkreditrådgiveren typisk være en besparelse på tusindvis af kroner ved konvertering af et lån på omkring tre millioner kroner i forhold til, hvad en omlægning vil koste i et traditionelt realkreditselskab.

Som tommelfingerregel skal man helst have et lån på mindst 1,5 millioner kroner, før det kan betale sig at benytte Accurat-systemet. Og man skal i gennemsnit regne med en konvertering cirka én gang om året, forklarer Søren Ejlertsen.

Danskernes samlede realkreditudlån stiger

 

»Vi har knap 1.000 kunder, og det er slet ikke nok til at få systemet til at løbe rundt. Så der skal flere ind. Vi har brugt mange millioner på at udvikle både systemet og appen. Vi er næsten klar til at sælge huset og flytte i skurvogn,« siger Søren Ejlertsen, som har et ønske om at stille forbrugeren mere frit.

»I dag er man mere eller mindre tvunget til at acceptere den pris og de omkostninger, ens selskab tager. Det vil vi gerne lave om på,« siger han.

Morten Bruun Pedersen ser det som en positiv udvikling, at flere uvildige aktører som Realråd går ind og udfordrer de store spillere med alternativer og er med til at sætte lidt skub i konkurrencen.

»Vi skal dog ikke glemme, at firmaet også har en interesse i, at der kommer nogle transaktioner, selvom det er en uvildig rådgiver, der samtidig har en langsigtet interesse i at positionere sig på et uvildigt marked,« siger seniorøkonomen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen