Berlingske Business

Nu stiger boligejernes fleksrenter

boligkvarter
Foto:

Der er udsigt til, at de månedlige ydelser stiger lidt for boligejere med flekslån.

August auktionerne for rentetilpasningslån begynder på onsdag og ventes at give en lillebitte rentestigning. Det vurderer Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.

Auktionen har betydning for de ca. 85.000 boligejere og 14.000 erhvervsvirksomheder, som har et rentetilpasningslån, der skal have ny rente pr. 1. oktober 2013.

Realkreditinstitutterne skal samlet set sælge obligationer for godt 150 mia. kr. Det er mindre end de ca. 225 mia. kr. hhv. 405 mia. kr., der blev solgt for ved auktionen pr. 1. april 2013 og 1. januar 2013, men mere end ved 1. oktober auktionen for ét år siden, hvor auktionsmængden lød på 139 mia. kr. De nuværende auktioner pr. 1. oktober haler således fortsat ind på de øvrige auktionens hidtidige dominans, oplyser hun.

Nordea Kredit venter, at renten på et F1-lån lander i omegnen af 0,5 pct., renten på et F3-lån i omegnen af 0,8 pct. og renten på et F5-lån i omegnen af 1,5 pct. Det skal ses i forhold de tilsvarende renter på henholdsvis 0,35 pct., 0,67 pct. og 1,21 pct.

- Vi venter således, at renten lander en spids højere end ved auktionen sidste år, men eftersom netop den auktion er indehaver af den hidtidige bundrekord, og eftersom rentestigningerne trods alt er beskedne, bør smilet ikke falme hos boligejerne af den grund, skriver hun.

Hvis Nordea får ret i forudsigelserne, betyder det, at en boligejer med et F1-lån uden afdrag på 1 mio. kr., der blev rentetilpasset sidste gang for 1 år siden, vil få en ydelse på 860 kr. om måneden efter skat. For ét år siden lå den tilsvarende ydelse på 775 kr.

Nykredit/Totalkredit starter auktioner fra 15. august til 29. august, Nordea Kredit holder auktioner i perioden 27. august til 29. august. BRF holder ingen deciderede auktioner, men sælger løbende i markedet og RD har ingen auktion denne gang.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen