Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Nu kommer nattefrosten: Sådan lukker du sommerhuset ned

Sommerhuse
Arkivfoto. Foto:

Selvom visse vittige sjæle nok vil gøre sig lystige over, at vi har haft vintertemperaturer siden juni, så afslører kalenderen nu også, at skoven er falmet, og at sommerhussæsonen er lakket mod enden.

For rigtig mange betyder det også, at fritidsboligen skal lukkes ned, så det skadefrit kan åbnes igen, når fuglene vender tilbage fra deres sydlandstur.

Hvis man vil undgå at skyde forårssæsonen ind med eksempelvis en vandskade, er det en god idé at gøre sit forarbejde her til efteråret - nemlig ved at trække arbejdshandskerne på og gøre sommerhuset klar til sit vinterhi.

Sådan lukker du sommerhuset ned:

Gennemgå dit hus med tættekam

Frem med stigen - for det er en god idé at sørge for, at der ikke er noget løst, revnet eller defekt på og ved taget:

»Er der tegn på skader, så få det udbedret, inden det sætter ind med frost og efterårsstorme. Fjern også løvfald fra selve taget og tagrenderne, så vandet kan komme væk, ellers risikerer man i værste fald en vandskade,» forklarer Daniel Perell, produktansvarlig for Boliga Tilstandsrapporter.

RB PLUS Ny låneregel for sommerhuse er populær Sommerhuse Reko

Ind med trampolinen og beskær træerne

Tag også et kig omkring dit fritidspalads. For lurer der noget i nærheden, der kan give et hul i taget, er det måske værd at få det fjernet:

»Hvis der står større, ældre træer i nærheden af sommerhuset, bør man overveje, om de kan udgøre en risiko, hvis der kommer storm. Det samme gælder for løse genstande som en trampolin, der også vil kunne skade bygningerne,« siger Daniel Perell.

Luk skadedyrene ude

Mår, mus eller rotter. De færreste bryder sig om, at sommerhuset bliver indrettet som deres vinterbolig, og derfor er det en god idé at forebygge. For de søger indendørs, når temperaturen falder:

»Måren foretrækker at kravle op under tagbelægninger og ind i loftsrum, så fjern muligheden for, at de kan nå op ved at fjerne for eksempel brændebunker langs huset, og så sørg for, at der ikke er større unødvendige åbninger ved taget - og sæt et metalgitter eller et trådnet langs de nødvendige. Det samme kan man med fordel også gøre ved eksempelvis ventilationsriste i ens sokkel, så mus og rotter ikke finder vej ind derfra,« siger Daniel Perell.

Man kan også overveje at lægge giftkorn ud - men det kan give lugtgener i foråret, hvis de forgiftede dyr gemmer sig i bygningen.

ssss

Fjern din flaskegas

Har man installationer som bruger flaskegas, så sørg for at koble dem fra ved beholderen. Husk også, at de skal stå ude eller i et aflukket rum, som er ventileret til det fri.

Allier dig med naboerne

Selvom man ikke just holder fællesgrill på ugentlig basis, er det ikke skidt at have naboernes telefonnumre med hjem fra sommerlandet:

»Man kan blot aftale, at man lige ringer, hvis der er noget, som ikke er, som det skal være.  Måske kommer naboen hyppigere forbi uden for sæsonen, og så kan hun måske overtales til at slå et slag om dit hus,« siger Daniel Perell fra Boliga.

Betalt ferie Turister lejer flere feriehuse ved de danske kyster

Tag brandalarmerne ned

En del brandalarmer, især de batteridrevne, kan udløses, når temperatur og luftfugtighed når et vist niveau. Pil derfor batterierne ud eller afbryd strømmen til dem ved sæsonens slutning - det bliver den nabo, der tager i sommerhuset i julen, glad for.

Hvis du lukker for varmen

Når vandet er lukket på hovedstophanen, er næste punkt at sørge for, at rørene kommer godt gennem vinduerne:

»Hvis hanen for eksempel sidder i en udvendig brønd langt fra bygningerne, skal hanerne stå åbne, så vandet kan udvide sig når det fryser uden at sprænge rørene,« siger Daniel Perell.

Desuden skal man sikre sig, at der ikke står vand i eventuelle varmtvandsbeholdere, mens man med fordel kan hælde lidt frostvæske eller sprit i toiletters, vaskes og gulvafløbs vandlåse, så de ikke fryser til.

»Her til efteråret og i foråret, kan der være koldere inde i bygningerne end udenfor. Det kan give kondens indvendigt, og det skal kunne ventileres væk. Så har du for eksempel tæpper med gummivrang, bør du rulle dem til side,« siger Daniel Perell.

Husk også at tømme, slukke og afrime køleskabet og fryseren.

220674931.jpg

Hvis du ikke lukker for varmen

Foretrækker man at lade bygningerne stå opvarmet, skal man ikke følge rådet om, at der skal være minimum 15 grader:

»En temperatur på 10-12 grader er rigelig til at holde bygningen varm nok til at undgå kondensskader - og så vil forskellen på de 3-5 grader være ret markant forbrugsmæssigt,« siger Daniel Perell.

Er dit sommerhus dog med ringe isolering og manglende dampspærre er det uegnet til opvarmning uden for sæsonen. Sommerhuse opført før 1970 bør typisk ikke opvarmes.

Læs også: Disse boligforbedringer kan spare dig penge

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen