Berlingske Business

Nu kan du købe halvdelen af Mærsks favorit-grund

 mærsk
Privatboligen er stadig til salg Det er lykkes boet efter Mærsk Mc-Kinney Møllers at få solgt alle hans grunde i Mosehøjkvarteret, men privatboligen på Mosehøjvej 4c mangler stadig at blive afsat. Husets offentlige vurdering er på 29,5 mio. kr., og for pengene får man en etplanet villa på hele 670 kvadratmeter, der blandt andet byder på ni værelser, tre badeværelser, et stort køkken, en vinkælder på 114 kvadratmeter og en indendørs swimmingpool. Foto:

Mærsk Mc-Kinney Møllers kronjuvel i samlingen af pragtgrunde i Charlottenlund er til salg igen.

Sidste gang jordstykket var udbudt, skete det via et såkaldt skuffesalg, hvor grunden ikke var at finde på mæglernes lister, men det er lavet om nu, hvor den nuværende ejer har udstykket grunden og ladet liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen - der har stået bag salget af alle Mærsk Mc-Kinney Møllers parceller - udbyde den reducerede grund for 10 millioner kroner.

Det skriver boligportalen Boliga.dk.

Den afdøde skibsreder købte i sin tid jordstykket for at gå ture på den med sin kone Emma, og der er da også tale om et grønt, park-lignende og naturskønt område med egen sø, store træer og en skrånende plæne. Derudover er grunden en del af et privat, fredet parkområde på 10.000 kvadratmeter.

Parcellen, der ligger på Mosehøjvej 9 over for Mærsks privatbolig, blev vurderet til at være lige under 15 mio. kr. værd og blev solgt for nøjagtigt 15 mio. kr. i december 2012, men er altså sidenhen blevet udstykket, så en kommende køber må nøjes med godt det halve areal, i alt 4.000 kvadratmeter.

Ud over det grønne område på Mosehøjvej 9 opkøbte Mærsk Mc-Kinney Møller flere grunde op ad sit hjem og på den nærliggende Lysagervej, der fungerede som spadsere-egnede områder for rigmanden og hans kone.

Det er lykkedes boet efter Mærsk Mc-Kinney Møllers at få solgt alle hans grunde i Mosehøjkvarteret, men privatboligen på Mosehøjvej 4c mangler stadig at blive afsat.

Husets offentlige vurdering er på 29,5 mio. kroner, og for pengene får man en etplansvilla på hele 670 kvadratmeter, der blandt andet byder på ni værelser, tre badeværelser, et stort køkken, en vinkælder på 114 kvadratmeter og en indendørs swimmingpool.

Se Mærsks favoritgrund her:

Se billeder af Mærsks hus og matrikler her:

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen