Berlingske Business

Nu kan du købe Dirch Passers gamle millionpalæ

dirch1
Overskrift
Dirch Passer og hans hustru Hanne flyttede i midten af 1960'erne fra deres lejlighed på Gråbrødretorv i det indre København til et 382 kvadratmeter stort palæ på Rosbæksvej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro. Foto: Nybolig Thomas Boye
dirch2
Overskrift
Foto: Nybolig Thomas Boye
dirch3
Overskrift
Foto: Nybolig Thomas Boye

Er du træt af at bo i en lille lejlighed i byen?

Så kan du overveje at følge i Dirch Passers fodspor og rykke til det mondæne Ryvangs-kvarter i udkanten af København.
Du skal bare lige skaffe i omegnen af 15 mio. kr.

Til BT de ti største bolighandler


Dirch Passer og hans hustru Hanne flyttede i midten af 1960'erne fra deres lejlighed på Gråbrødretorv i det indre København til et 382 kvadratmeter stort palæ på Rosbæksvej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro, og nu er der mulighed for at få et indblik i, hvordan den stenrige komiker boede.
Ejendommen blev ifølge Boliga.dk sat til salg via Nybolig i weekenden, og et blik på salgsopstillingen vidner om, at Dirch Passer og familien boede under yderst behagelige forhold i de tidlige 60'ere.

Pompøs betontrappe

Ejendommen, som er bygget i 1910,  byder på 382 boligkvadratmeter, en kælder på 182 kvadratmeter og en grund på lidt over 1.000 kvadratmeter.
Villaen er afskærmet fra vejen af en hvid murstensmur, og der er indgang gennem en gammel smedejernslåge, mens en "pompøs betontrappe" giver adgang til hoveddøren.
I ejendommens stueetage er der blandt andet hall og tre højloftede stuer ensuite, to store værelser og gæstetoilet, og i den højloftede kælder er gulvet belagt med terrazzo, mens der på første- og andensalen er adgang til en selvstændig lejlighed og tre soveværelser.
Ifølge mægleren skulle et 'endnu ikke brugbart badeværelse' være indrettet af Dirch Passer selv.

n

Alexandras kvarter

Ryvangs-kvarteret, hvor ejendommen ligger, har huset mange notabiliteter gennem tiderne.
Området ligger på grænsen mellem Østerbro og Hellerup og blev opført omkring år 1900 for at holde fast i det bedre københavnske borgerskab, der ellers ville stikke af med deres formuer til til områderne nord for hovedstaden.
Igennem tiderne har kvarteret været befolket af alt fra generalkonsuler og skuespillere til direktører og departementschefer, og i dag er den mest kendte beboer grevinde Alexandra, der bor på Svanemøllevej i en stor palævilla et ejendomsmæglerstenkast fra Dirch Passers gamle bolig.

huse

Flere Dirch-boliger

Det er ikke første gang, en af Dirch Passers gamle boliger har været udbudt til salg.
I april 2011 blev hans tidligere sommerhus i Klint ved Nykøbing Sjælland sat til salg for otte millioner kroner, men det røg af markedet igen i december 2013 uden at være blevet solgt.
For fire år siden var det så komikerens tidligere lejlighed på Kr. Zahrtmanns Plads på Frederiksberg, der blev udbudt til salg, og den blev ifølge Boliga solgt efter 112 dage for 6,5 mio. kr.
Dirch Passer døde af et hjerteanfald i 1980 på scenen i Glassalen i Tivoli.

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån


Se billeder af Dirch Passer-villaen her.

Se annoncen for Dirch Passers gamle sommerhus her.

Se annoncen for Dirch Passers gamle lejlighed her.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen