Berlingske Business

Nogle boliger er ikke værd at beskytte mod stormflod

Stormflodsofre er vrede på forsikringsselskaber
Stomfloden i kølvandet på stormen Bodil lagde mange veje og boliger under vand. Foto:

Eksperter har vurderet de områder, som blev oversvømmet af stormfloder i kølvandet på Bodil, og som er i farezonen for, at det kan ske igen. Nogle bør beskyttes, andre flyttes, lyder rådet.

Oven på stormen Bodil, som trak voldsomme oversvømmelser på grund af stormfloder med sig, bør vi nu for alvor se på, hvilke lavtliggende boligområder der er værd at beskytte - og hvilke der bør rømmes.

Det mener eksperter, som også forud for Bodil havde advaret om risikoen for stormfloder og ikke bare skybrud, skriver Politiken.

»Der er i Danmark bygget nogle rigtig uheldige steder, og vi er nok blevet lidt for vant til, at hvis der nu ligger et hus her eller en vej der, så skal der automatisk blive ved med at gøre det,« siger Troels Christiansen, som er kundeansvarlig i Cowi.

Bodil

Både Kystdirektoratet, som ligger under Transportministeriet, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mener, at der er boliger, som bør overlades til havet. Det drejer sig ikke blot om enkelte huse, som ligger på skrænter med fare for at styrte ned, men også små klynger af boliger.

Over for Politiken har Cowi udpeget de områder i landet, hvor der er størst fare for fremtidige stormfloder, og vurderet ved at sammenligne værdierne i området med prisen for at sikre dem, hvor man bør beskytte, flytte eller begge dele.

København, Aarhus og Frederiksværk er tre områder, man bør beskytte, fordi de har stor samfundsmæssig værdi. Omvendt er der både boliger og erhverv i de lavtliggende områder af blandt andet Fredericia, Roskilde og Frederikshavn, der bør opgives. Og i blandt andet Jyllinge, Frederikssund, Hobro og Grenaa er der steder, der både er værd at opgive og værd at beskytte, skriver Politiken.

I en mail til avisen slår transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) fast, at kommunerne skal medtænke klimaet i kommuneplanerne, » så vi bliver bedre til at placere bebyggelse uden for risikoområder«.

»Jeg mener, initiativet til kystbeskyttelse og eventuel flytning af boliger skal træffes lokalt. Og ifølge kystbeskyttelsesloven er det altså den enkelte grundejers ansvar at beskytte sig mod oversvømmelse eller erosion. Der er ingen love, som fastlægger, om grundejere skal udføre en beskyttelse, og i givet fald på hvilket niveau,« skriver hun til Politiken.

»Men kommunerne kan tage initiativ til kystbeskyttelse over en længere strækning, hvis den vurderer, at det er hensigtsmæssigt for en helhedstænkende læsning,« konstaterer hun i mailen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen