Berlingske Business

Ni ud af ti vælger risikable lån

Danskerne vælger lav rente frem for sikkerhed, når de belåner boligen.

I årets andet kvartal valgte ni ud af ti kunder i landets største realkreditinstitut at belåne deres bolig med variabel rente. Dermed løber de risikoen for, at ydelsen stiger, når og hvis renten stiger fra det nuværende historisk lave niveau.

Det viser en opgørelse fra realkreditinstituttet.

"F1-lånenes popularitet er gennem det forløbne forår blevet banet af Nationalbankens rentenedsættelser – som har resulteret i en historisk lav rente på 1,55 procent," skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Den lave rente fra centralbankerne har ikke i samme grad haft effekt på de lange renter på fastforrentede lån, der typisk løber over 30 og 20 år.

I juli 2009 er der en forskel i ydelsen på et fastforrentet og et variablet forrentet lån efter skat på 880 kroner per million kroner, oplyser Nykredit.

Nykredits anbefaling er i udgangspunktet et fastforrentet lån med afdrag.

"Et F1-lån kan dog godt være et udmærket valg for den enkelte låntager – såfremt man bærer sig fornuftigt ad og har afstemt lånevalget med ens risikoholdning og privatøkonomiske formåen," skriver Nykredit.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen