Berlingske Business

Mulighed for hus-kup? Her handles huse til langt under halv pris

Dyr bolig kan blive billigere i månedlige udgifter
Foto:

I jagten på den billige bolig er tvangsauktioner en indgang til handler, hvor man får meget for pengene.

Prisen er typisk en af de helt afgørende faktorer, når et nyt hjem står øverst på indkøbslisten.

Stemmer størrelsen på drømmen ikke helt overens med pengepungens formåen er velkendte kneb at udvide søgeradiussen, skalere lidt ned på kvadratmeterne eller måske at tage til takke med, at der i første omgang ikke bliver råd til at befri hjemmet for brungrønne klinker og cigarkasse-lofter.

Men boligmarkedet har dog endnu en mulighed, som man kan tage med i budget-overvejelserne: tvangsauktioner.

For selvom handelsformen for mange er omgærdet af stribevis af ubekendte, der kan være omfattende at navigere i, bliver husene ifølge Boliga typisk solgt for kvadratmeterpriser et pænt stykke under de gennemsnitlige.

»Fordelen ved at købe på tvangsauktion er den besparelse, man ofte kan opnå - og som i nogle tilfælde også kan være temmelig stor i forhold til salg i fri handel,« siger Trine Peters, der er daglig leder for de to tvangsauktions-sites Tvangsauktioner.dk og itvang.dk.

»Ulempen er dog, at der ikke kan tegnes ejerskifteforsikring ved købet, og at man derved køber som beset. Det er selvfølgelig - sammen med det lave udbud og den ofte ringe stand - blandt årsagerne til, at man kan opnå de store besparelser på tvangsauktionerne,« siger hun.

Nordjylland i bund - Sjælland i top

I Nordjylland er prisforskellen størst. Her er det seneste års handlede villaer og rækkehuse nemlig i gennemsnit solgt for 10.855 kroner pr. kvadratmeter. Altså hvad der svarer til, at et gennemsnitligt hus på 120 kvadratmeter er gået for godt 1,3 millioner kroner.

Mens de villaer og rækkehuse, der i samme periode er solgt på tvangsauktion i området, i gennemsnit er handlet for 2.947 kroner pr. kvadratmeter. Det svarer til, at prisen på et gennemsnitligt 120 kvadratmeter stort hus er løbet op i 354.000 kr.

Dermed lyder prisforskellen på Nordjyllands tvangsauktionerede huse og husene, der bliver solgt i almindelig fri handel, på hele 72,8 procent, oplyser Boliga.

I den anden ende af skalaen er det sjællænderne, der sidder med det længste strå.

Både i Nordsjælland og i Hovedstaden er der nemlig ikke solgt mere end 20 ejendomme på tvangsauktion i løbet af det seneste år*, mens Vest- og Sydsjælland har landets laveste procentvise prisforskel.

Her er husene nemlig i gennemsnit solgt for 10.136 kroner pr. kvadratmeter i fri handel, mens husene, der har skiftet hænder i fogedretten, er gået for næsten 4.500 kroner pr. kvadratmeter.

Se prisforskellen i dit område her

*De gennemsnitlige kvadratmeterpriser på tvangsauktionerede huse i Nordsjælland og Hovedstaden indgår ikke i statistikken pga. for få handler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen