Berlingske Business

Millionstor swap-gæld holder andelshavere stavnsbundet

swap
En række andelsboligforeninger er i store økonomiske problemer, særligt på grund af swap-aftaler. En af dem er AB Istedgade 44-46, hvor Keith Williamsson var formand Foto:

En attraktivt beliggende andelsboligforening på Vesterbro i København er blevet komplet værdiløs på grund af en særlig lånekonstruktion med en swap. De 11 andelshaveres oprindelige gæld til Nykredit på 23 millioner kroner er på grund af swap-aftalen vokset til 36 millioner kroner, hvilket langt overstiger ejendommens værdi.

Da formand Keith Williamsson og de øvrige ti andelshavere i andelsboligforeningen AB Istedgade 44-46 Eskildsgade 23 beliggende på Vesterbro i København for otte år siden omdannede deres lejeboliger til en andels­boligforening, blev deres valg af låntype skæbnesvangert.

Det har medført, at de 11 andelshavere i dag ikke blot skylder de 23 millioner kroner, som de i sin tid lånte hos Nykredit, men i stedet 36 millioner kroner på papiret. Dertil kommer en bankgæld på godt fem millioner kroner, og da ejendommen blot er omkring 25 millioner kroner værd, er andelshaverne fanget i en gældsfælde og er reelt insolvente.

»Vi føler os magtesløse. Vi gik jo ikke ind i det her for at tjene penge, men bare for at have god og sund andelsforening med det medansvar og den medbestemmelse, som følger med,« siger Keith Williamsson.

swap

Advokat anbefalede låneformen

Ved stiftelsen af foreningen anbefalede foreningens advokat og kreditforeningen Nykredit ifølge Keith Williamsson, at fore­ningen tog et lån med en rente-swap. Renteswappen betyder kort fortalt, at foreningen byttede lånets variable rente ud med en fast rente.

Dermed var foreningen sikret mod rentestigninger, men foreningen var samtidig forpligtet til at betale den faste rente. Efterfølgende faldt renteniveauet kraftigt, og derfor betaler foreningen i dag reelt en overrente. Den overrente er udtrykt som rente-swappens negative markedsværdi, som i AB Istedgade 44-46 Eskildsgade 23s tilfælde i øjeblikket udgør 13 millioner kroner.

Ifølge Keith Williamsson fik andels­haverne intet at vide om risikoen ved renteswappen.

»Det gjorde vi overhovedet ikke. Tvært­imod, spurgte vi meget klart og tydeligt, om vi kunne indfri lånet, hvis nu renten falder. Og da svarede både vores rådgiver og kreditforeningen, at det kunne vi, men de sagde ikke noget om, at vi i så fald skulle betale den negative værdi. Og det er derfor, at jeg kalder det bondefangeri,« siger Keith Williamsson.

swap

Boligafgiften sat op flere gange

Både han og flere af de andre andels­havere har løbende forsøgt at sælge andelene, men forgæves. I stedet har de måttet hæve boligafgiften flere gange for at kunne betale af på gælden til Nykredit og Arbejdernes Landsbank. Samtidig har foreningen måttet vaske trapper og klare anden vedligeholdelse selv for at minimere udgifterne, men situationen er ikke holdbar.

»På et tidspunkt skal vi jo til at afdrage på lånet, og ejendommen skal inden for få år have vedligeholdt facade og vinduer med videre, og hvis vi på nogen måde skal have penge til det, bliver vi nødt til at låne endnu flere penge, som vi så betaler af på ved at sætte boligafgiften yderligere op med 10-15 procent. Men det holder jo ikke,« siger Keith Williamsson.

Foreningen er netop kommet i likvidation, og ifølge likvidator, advokat Torben Winnerskjold, kan det ende med en egen­begæring om konkurs, hvis der ikke findes en snarlig løsning om afvikling af ejendommen.

Ifølge likvidatoren har Arbejdernes Landsbank, der har pant i ejendommen, sagt, at den vil køre inkassoprocedure. I så fald begærer banken ejendommen på tvangsauktion. Det er dog ikke sikkert, at Nykredit vil lade det ske. Der ligger nemlig intet pant til sikkerhed for rente-swappen, og dermed ville den blive værdiløs ved en konkurs. Derfor kan Nykredit have interesse i at overtage bankens fordring.

Nykredit har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen