Berlingske Business
10:00Muligt Mærsk-salg sender aktien til tops

Milliardpotentiale for omlægning af lån

pix-låneomlægning
Der er stadig mange boligejere, som tøver med at omlægge deres lån, selvom der kan være store besparelser. Case på en familie, som netop nu er i gang med at omlægge deres lån. Lisbet Møller Nielsen sammen med sine børn, Jens, 7 år og Marie, 5 år. Foto:

Selv om de lave renter har ført til en bølge af lånekonverteringer, tøver mange boligejere stadig med at lægge lånet om og få en lavere rente. Der kan være tusindvis af kroner at spare om året.

Et historisk højt antal boligejere og virksomheder har allerede omlagt deres lån til et af de nye billige realkreditlån med en fast rente på to procent. Men der er stadig et stort potentiale for omlægning af lån, viser beregninger fra Realkreditrådet. Efter den kommende termin i april, hvor danske boligejere og virksomheder har valgt at opsige realkreditlån med fast rente for omkring 90 milliarder kroner, udgør den tilbageværende mængde af realkreditlån, som potentielt kunne lægges om, 603 milliarder kroner.

Dermed er der udsigt til, at konverteringsbølgen vil rulle videre i løbet af foråret.

07BUSlisbetmoellernielsen.jpg

»Hvis man har et lån på en million, vil man i gennemsnit kunne spare 200-400 kroner om måneden. Det skal holdes op mod, at man har nogle omkostninger. Man får typisk forøget sin restgæld en smule, men til gengæld har man en konkret besparelse måned for måned,« siger Peter Jayaswal, under-direktør i Realkreditrådet.

Efter hans mening er renten faldet så hurtigt, at der findes mange boligejere, som ikke har opdaget, at deres lån kan blive endnu billigere.

»Den udvikling, der har været med renten, har været meget voldsom. Der er en gruppe, som har billige lån i forvejen, og som nu har fået en mulighed for at komme endnu længere ned. Det er måske ikke gået op for alle endnu. Hvis renten holder sig, hvor den er nu, vil der nok også være flere, som overvejer muligheden,« siger Peter Jayaswal.

BM

Mange boligejere med et fastforrentet lån til en rente på 3,5 procent vil for eksempel kunne spare penge ved at omlægge deres lån. Hvis de lægger deres realkreditlån om til et fastforrentet 30-årigt lån med en rente på to procent, kan de spare penge på den månedlige ydelse, og med den lavere rente er der også mulighed for at komme af med gælden hurtigere.

Men det er ikke gratis at lægge sit lån om. Der er omkostninger til både obligations-investorerne og realkreditinstituttet. Derfor skal man holde omkostningerne op mod besparelserne, når man overvejer at konvertere sit lån, og det vil altid afhænge af en individuel vurdering, om det kan betale sig.

Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig anbefaler som tommelfingerregel, at en lånekonvertering skal have tjent sig selv hjem i løbet af syv år.

»Det er vigtigt at få et servicetjek af ens boligøkonomi og undersøge, om man kan få en fordel af at konvertere sit lån. Der er også forskel på vores tidshorisont. Det nytter ikke noget, at en konvertering har tjent sig ind om fire år, hvis man flytter om to år,« siger Christian Hilligsøe Heining og tilføjer:

»Der kommer hele tiden nye boligejere, som bliver inviteret med til konverteringsfesten i takt med, at renten falder. I 2012 var den store nyhed, at treprocentlånet blev åbnet. Dengang blev de låntagere, som havde en rente på fem procent, inviteret med til festen. Senere kom dem med en rente på fire procent med, og nu er der nogle med en rente på tre procent, som også kan få fordel af at konvertere.«

14BUSpenge.jpg

Han påpeger dog, at den generelle anbefaling ikke er at omlægge lån med en rente på tre procent. Men det afhænger af den enkelte boligejers økonomi. Og anbefalingen kan ændre sig på kort tid, når kurserne og renten svinger. De seneste måneders drama om kronekursen har ført til flere rentenedsættelser og en svingende kurs på realkreditlån. Da presset på kronen var størst, åbnede der et nyt 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 1,5 procent. Hen mod slutningen af februar blev kronen svækket, og det gamle afdragsfrie lån med en rente på 2,5 procent kom under kurs 100 og blev igen åbent for tilbudsgivning. Senere er renterne faldet igen, og 2,5-procentlånet er kommet op over kurs 100 og er blevet lukket for tilbudsgivning.

De seneste måneders begivenheder viser efter Christian Hilligsøe Heinigs mening, at der er svært at spå om renteudviklingen, og at man skal lade være med at spekulere for meget i, hvordan man tror, at renten på realkreditlån vil udvikle sig.

07BUSsoeerne.jpg

Hos forbrugernes talerør, Forbrugerrådet Tænk, anbefaler man også boligejere at omlægge deres lån, hvis omstændighederne er de rigtige. Men det kræver, at man har tænkt sig at blive i sin bolig et stykke tid og stadig har en vis del af gælden tilbage.

»Der er nogle omkostninger ved at omlægge sine lån, og derfor er det ikke en god idé, hvis man for eksempel skal flytte om kort tid. Men vi er i en situation lige nu, hvor omlægningen kan betale sig for rigtigt mange. For at omkostningerne ved omlægningen skal kunne tjene sig ind, er tommelfingerregelen, at der skal være mindst to procents forskel på renten, at restgælden skal være mindst en halv million, og at der skal være mindst ti års løbetid tilbage,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han opfordrer til, at man bruger omlægningen af realkreditlånet til at komme af med noget af den dyrere gæld ved at få eksempelvis billån eller forbrugslån med høj rente ind under et realkreditlån med fast lav rente og afdrag.

Det er svært at spå om renteudviklingen, men hvis renten falder endnu mere i fremtiden, kan det betyde, at endnu flere boligejere kan spare penge ved at omlægge deres lån. Hvis realkreditlån med en rente på 1,5 procent bliver mere attraktive, bliver det nemlig en endnu bedre idé at omlægge lån med en rente på tre procent. Danske boligejere og virksomheder har sammenlagt lån med tre procent i fast rente for 177 milliarder kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen