Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Mandag er sidste udkald for sporskifte i din bolig-økonomi

Minister vil fjerne husejernes klageadgang Statsrevisorer fastho
Arkivfoto. Foto:

Tusinder af boligejere skal senest mandag beslutte, om det er tid til at skifte spor og vælge en anden type lån.

Skal, skal ikke. Mange boligejere står i disse dage over for et svært valg, som kan få stor betydning for deres fremtidige boligøkonomi. Hvis de vil ­opsige deres nuværende lån i denne omgang, skal det ske senest mandag 31. oktober. Det gælder alle med flekslån, som udløber 1. ­januar, samt de tusinder af boligejere, der har et lån med en fast rente på tre procent eller højere. Der er lån med en rente på 3,5 procent og derover for over 200 mia. kr. i danske ejerboliger.

Berlingske Business har fået to boligøkonomer til at regne på, hvad de forskellige lån kommer til at koste, hvis deres renteprognoser holder stik. Og der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, mens man stadig står på perronen og kan nå at skifte spor. Særligt to tog er ifølge økonomerne værd at holde øje med. På det ene tog står der »fast rente i 30 år til to procent«. På det andet står der »F5«, da det ifølge Nykredits beregninger ser ud til at blive det lån, der får den laveste ydelse efter skat.

»Rigtigt mange låntagere har lige nu muligheden for at stige på to procent-lånet. Vi ved ikke, hvornår toget kører videre. Derfor er ­vores primære anbefaling at hoppe på, mens tiden er,« siger seniorøkonom Jeppe Borre fra ­Nykredit.

29BUSJan-Heisterberg-Anders.jpg

Han henviser til, at en del boligejere for halvandet års tid siden måtte se to procent-lånet forsvinde ud i horisonten, da kursen faldt fra omkring 99 til 90. Og i en kort overgang stod der pludselig 3,5 procent på de 30-årige lån.

»Renten tog elevatoren op og har siden ­taget trapperne ned. Vi anbefaler, at man ikke ­begynder at spekulere i den næste tids kursudvikling. Der er høj kursfølsomhed på lånet, så hvis man synes, at den aktuelle kurs på ­omkring 98 er god, skal man låse den fast nu. Sker der noget de næste måneder, der får kursen til at falde, kan man komme til at mangle en del penge,« forklarer Jeppe Borre.

I runde tal koster en fastkursaftale omkring 0,6 kurspoint. Hvis kursen er 98, svarer det til, at man får en kurs på 97,4, forklarer han.

Også boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit, opfordrer låntagere med ­opsigelsesfrist på mandag at få regnet på to procent-lånet.

»I alle tilfælde anbefaler vi, at boligejerne får rådgivning, så der kan tages hensyn til ­deres individuelle forhold og forventninger,« siger hun.

De to økonomer er desuden enige om, at også flekslånere bør udnytte det lave rente­niveau til at binde renten fast i længere tid. Hvis man ikke er til fastforrentede lån, peger de på F5 som et godt alternativ.

mads

Tager man udgangspunkt i et lån på en million kroner med afdrag, er den månedlige ydelse efter skat næsten ens, uanset hvilken lånetype man vælger. Faktisk slår det femårige flekslån med en månedlig ydelse på 3.340 kr. både F1, F3 og F-kort med et mulehår og indtager tronen som lånet med den laveste ydelse hos Nykredit.

Svært at spare op til drømmebo

Nordea Kredit forventer også, at ydelsen på de forskellige flekslån bliver stort set ens.

»Det skyldes, at renteforskellen i øjeblikket ikke er særligt stor kombineret med, at der er flere omkostninger forbundet med et F1-lån og F3-lån end et F5-lån. På et F1-lån betales kursskæring hvert år, mens man på et F3- og et F5-lån kun betaler henholdsvis hvert tredje og femte år,« siger Lise Nytoft Bergmann.

En anden væsentlig årsag er de meget omstridte bidragssatser, som er det gebyr, man betaler til realkreditselskabet for at administrere et lån. Og man skal betale mere i bidrag, jo kortere rentebinding man har. Selv om renten på F1-lån endnu engang forventes at gå i minus – og muligvis sætte bundrekord – ved næste rentetilpasningsauktion, kan det altså bedre betale sig at binde renten fast i fem år.

Lise Nytoft Bergmann anbefaler dog, at man holder fast i sit F1-lån, hvis man tror, at renten vil fortsætte med at falde i 2017 – eller hvis man har planer om at sælge sin bolig i det kommende år.

Claus Hjort holder fast og ignorerer flertal bag Togfonden

De seneste bidragsforhøjelser kombineret med det lille rentespænd mellem fastforrentede lån og flekslån betyder, at det ifølge ­Nykredits tal kun vil koste 350 kr. mere om måneden at vælge et fastforrentet to procent-lån frem for et F1-lån.

»Det er selvfølgelig dyrere, men de penge kan vise sig at være godt givet ud, da man har sikkerhed for sit lån og ikke skal bekymre sig om, hvor renten er på vej hen. Og hvis renten skulle stige, er man væsentligt bedre stillet til at kunne barbere sin restgæld ved en opkonvertering,« siger Jeppe Borre og understreger, at én ting er ydelsen, noget andet er afdraget.

Med et F1-lån afdrager man 2.790 kr. om måneden, mens man med et to procent-lån kun afdrager 2.120 kr. På årsbasis er det en forskel på godt 8.000 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen