Berlingske Business

Lejligheder stiger fem gange så hurtigt som huse

Lejlighed_priser_Business
Priserne på lejligheder er steget knap ti procent på et år, mens prisstigningerne på villaer er mere afdæmpede. Foto:

Boligmarkedet er trukket op af lejlighederne, som fra april til maj steg med 2,5 pct.

Der er fest blandt lejlighedssælgerne i øjeblikket. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal steg priserne på landsplan med 2,5 pct. fra april til maj, men husene kun steg med 0,5 pct.

Hvis tallene opgøres som et gennemsnit over tre måneder, så steg husene dog med 2,3 pct. i forhold til de foregående tre måneder, mens ejerlejlighederne steg med 3,8 pct.

Hvis priserne måles over et helt år, så er ejerlejligheder målt som tre måneders gennemsnit steget med 9,1 pct., mens husene kun steg med 3,3 pct.

Målt på enkelte måneder er lejligheder steget med over 12 procent over et år.

Den gennemsnitlige pris for et enfamiliehus var i maj på 1,8 mio. kr., mens lejligheder i gennemsnit kostede 1.754.000 kr.

Tallene tolkes positivt af blandt andre cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

»Samlet set understreger dagens tal, at bedringen på boligmarkedet fortsætter. Det er især de lave renter og en mindsket økonomisk usikkerhed, der er med til at understøtte boligmarkedet,« skriver han i en kommentar.

Han hæfter sig også ved, at danskernes optimisme på vegne af boligmarkedet ifølge Greens Analyseinstitut er stigende.

»En stigende optimisme på boligmarkedets vegne blandt danskerne vil alt andet lige være med til at forstærke stabiliseringstendenserne. Når det er sagt, er der dog på ingen måde tale om en skyfri himmel på boligmarkedet. Boligpriserne falder fortsat i dele af landet, handelsaktiviteten er ikke prangende, der er et højt udbud af boliger til salg og lange udbudstider, og lige meget hvordan vi end vender og drejer det, er boligmarkedet stadig skrøbeligt over for eksempelvis nye skuffelser i dansk økonomi,« vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen