Berlingske Business

Landets dyreste: Historisk gods på Sydfyn sat til salg

aaa

Nakkebølle Gods.

Et storslået navn, men så sandelig også et hjem, der kan leve op til det. Herregården har i mere end 450 år stået i den sydfynske muld, men nu er der en sjælden mulighed for at blive ny herre eller frue i den prangende ejendom. Nakkebølle Gods er nemlig netop blevet sat til salg.

Men for at kunne kalde de historiske rammer sine, skal man have en anseelig økonomisk formåen. Godset, som er udbudt til salg hos ejendomsmægleren Adam Schnack, koster nemlig 90 millioner kroner. Det gør den nyrestaurerede ejendom til den absolut dyreste, der er udbudt officielt til salg lige nu.

- Ejendommen har sin egen unikke karakter, den er sjældent flot restaureret, og så er de historiske kvaliteter i huset bevaret. Det ses blandt andet ved den måde, man har restaureret alt fra spisesalens smukke vægtæpper, det originale interiør og de alle steder værende charmerende historiske skævheder  - samtidig med at hele huset er blevet moderniseret. Det er nu en moderne bolig i smukke og historiske rammer, siger Adam Schnack til Boliga.

Ud til vandet

Adam Schnack fremhæver desuden beliggenheden ud til vandet som en af godsets kvaliteter. For det sydfynske gods ligger i første række til Nakkebølle Fjord -  og man har kunnet finde det i området i mange hundrede år. Mens det nuværende hovedhus er opført i 1559, så nævnes det første gang tilbage i 1200-tallet.  Sjældent mange år, hvor naturen omkring godset også har kunnet vokse sig til.

De mange historiske detaljer, som man finder inden for murene, er blandt andet en spisesal med gobeliner på alle væggene, soveværelser med fem meter til loftet og en kælder med hvælvede lofter.

Men det er ifølge Boliga blot et udpluk af de mange rum man finder på hovedhuset og sidefløjens mange hundrede kvadratmeter. Dertil kommer så, at der hører flere andre bygninger til godset.

En af dem kaldes "Havehuset". Det er bygget af filminstruktør Constantin Preben Philipsen, så skuespillere som eksempelvis Dirch Passer, Preben Kaas og Buster Larsen havde et sted at bo, når de var på visit på Nakkebølle Gods. Ligesom hele landets nationaldigter, H.C. Andersen, mange år tidligere også var forbi.

Gode jagtmuligheder

248 hektar jord hører der desuden til ejendommen. Og mens mange af dem drives som landbrug, så er blandt andet ande- og fasanjagt muligt på godsets jorde.

Er det derimod ridning, som er ens foretrukne hobby, vil man kunne genetablere ridesports-faciliteterne, der tidligere har været på godset. Altså, hvis man kan finde de 90 millioner kroner, det koster at blive den næste generation på Nakkebølle Gods.

For den er ikke alene en af de dyreste ejendomme, der nogensinde har været udbudt - den er den dyreste til salg netop nu. Herregården på Sydfyn får dermed også skubbet den nordsjællandske landejendom Haregabgaard ned på pladsen som landets næstdyreste. Den er ifølge Boliga udbudt til 85 millioner kroner.

Her kan du se Nakkebølle Gods

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen