Berlingske Business

Kraftige prishop på forældrekøb

Ejerlejligheder med byhaver og baggårdshaver. Sankt Peders Stræde 26.
Foto:

Der sælges nogenlunde lige så mange forældrekøbte lejligheder som for et par år siden, men priserne er væsentligt højere, og også højere end på alle solgte lejligheder set under ét, viser ny optælling.

Forældre, der er på jagt efter en lejlighed til deres børn, køber dyrere lejligheder end nogensinde før. Antallet af forældrekøb i København og Aarhus er nogenlunde det samme i år som sidste år og forrige år, men der er langt større kamp om lejlighederne, hvilket presser priserne op.

Det viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home.

Forældre med studerende børn i København køber nu i snit lejlighed for over to millioner kroner. Kontantprisen har aldrig været højere i de fem år, hvor Home har ført statistik for forældrekøb af lejligheder.

Der blev solgt lejligheder for 35 milliarder sidste år

Den typiske pris på en forældrekøbt lejlighed er faktisk helt oppe på 2,2 millioner kroner i København i årets første kvartal. Dermed er kontantprisen sprunget i vejret med hele 541.000 kroner på bare ét år.

Andre solgte lejligheder – altså ikke-forældrekøb – er også steget, men ikke helt i samme takt. For disse lejligheder er kontantprisen kun gået op med 242.000 kroner.

Forældrelaan_Brevkassen

»Vi kan se, at der er solgt omtrent lige så mange forældrekøbslejligheder som for et år siden, så priserne stiger ikke, fordi der er kommet flere forældrekøb,« siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

Priserne stiger derimod, fordi der er kommet flere købere på markedet generelt. I et marked med stigende priser, er det naturligt, at der er relativt større interesse for de mindste lejligheder, som er de oplagte for førstegangskøb, singlekøb og forældrekøb. De velindrettede og delevenlige toere og tre-værelses lejligheder er derfor i ekstra høj kurs – ikke bare blandt forældrekøberne – og er steget mere i pris.

Salget er gået frem

Også i Aarhus og Aalborg er der status quo i styksalget, men ifølge Home skiller Odense skiller sig ud ved, at byen har haft dobbelt så mange forældrekøb som for et år siden.

København skiller sig ud ved, at det samlede salg af lejligheder er gået mest frem. Home alene har solgt hele 54 procent flere lejligheder i første kvartal end samme periode af 2014.

Skjoldagervej i Gentofte

Forældrekøb sætter ikke kun prisrekord, det er også første gang i forældrekøbsstatistikkens fem-årige historie, at hovedstadens priser overhaler landets næststørste by og studieby, Aarhus.

Her har forældrene købt for i snit 1.873.000 kroner i år, hvilket er 170.000 kroner mere end i samme periode af sidste år, og det er næsten en tangering af den hidtidige prisrekord i byen. Men det er 335.000 kroner mindre end i København. Også Aalborg og Frederiksberg sætter prisrekord for forældrekøb.

Renten giver muligheder

Den lave rente er en væsentlig forklaring på, hvorfor flere vælger at købe og kan købe for mere – og det betyder også, at det er billigere at eje end at finde et lejemål på det private lejemarked. Samtidig er der ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter mangel på studie- og kollegieboliger i de fire største byer.

København er gået i udbrud

Hovedstaden vokser med 1.000 indbyggere hver måned, og boligmarkedet har svært ved at følge med. Uanset boligtype er der høj efterspørgsel, hvilket giver de gennemsnitligt højeste boligpriser i landet. Forældrekøb udgør i øjeblikket cirka hver sjette lejlighed solgt i København by.

Også i Aarhus er der pres på boligmarkedet for studerende. Centrum, Frederiksbjerg og Trøjborg er de mest populære områder. Er man fleksibel i sine boligønsker, er der dog en del flere muligheder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen