Berlingske Business

Konservativ boligskat får uventet støtte fra venstrefløjen

RB-Plus Nu skal de afdragsfrie lån betales tilbage Boligejerne
ARKIVFOTO Foto:

Konservativt forslag om skat på gevinsten ved salg ejerbolig finder støtte på den modsatte politiske fløj.

Et af de varmeste emner blandt landets tusinder af boligejere er den løbende ejendomsskat, og derfor har et konservativt forslag om en ny skattemodel fået stor opmærksomhed. Og dele af forslaget får nu støtte fra den modsatte politiske fløj.

Arbejderrbevægelsens Erhvervsråd, AE, støtter den del af forslaget, der erstatter den nuværende ejendomsværdiskat af en skat på den gevinst, en boligejer måtte få ved salg af en bolig.

»Elementet om at droppe ejendomsværdiskat og indføre en avancebeskatning, som både gælder ejerboliger og andelsboliger, synes vi er et fornuftigt forslag,« siger analysechef Jonas Schytz Juul.

ff

Han synes, at forslaget giver god mening i lyset af det skattestop, som ejendomsværdiskatten har været omfattet af siden 2001. Til gengæld vil han ikke pille ved den separate skat på grundes værdi, den såkaldte grundskyld.

»Når vi har et skattestop på ejendomsværdiskatten, så er der jo alligevel hældt cenment ned over den del af det boligbeskatningen. Den er også svær for folk at forstå, så den kunne man erstatte med avancebeskatning og så have den løbende grundskyld ved siden af,« siger Jonas Schytz Juul.

Han forsvarer grundskylden dels med at den skal være med til at finansiere velfærdssystemet, dels at den ikke er forvridende i forhold til andre skatte på aktiver.

»De konservative lægger jo op til en skattelettelsen til boligejere på ni mia. kr., og det kan vi ikke støtte. Grundskylden er den mindst forvridende skat, som vi opkræver, og det er også en skat på samfundsskabe værdistigninger. Hvis man ikke har løbende skat på grunde, så ville det være endnu mere skævvredet i forhold til kapitalbeskatning osv.,« siger Jonas Schytz Juul.

Bolig

Han er dog også opmærksom på, at Skatteministeriet lige nu arbejder på en mere forståelig og retfærdig måde at fastsætte værdien af grunde på. Især i områder, hvor der ikke handles byggegrunde men kun grunde med huse på kan det være svært at fastsætte værdien alene af grunden.

Jonas Schytz Juul vurderer, at det vil være lettere for danskere at forstå en beskatning af gevinsten på en bolig ved salg fremfor en løbende beskatning af en værdistigning, der ikke er realiseret.

»Der har været stor politisk modvilje mod at diskutere boligskat. Så det er måske slet ikke realistisk at genindføre den gamle ejendomsværdiskat,« siger han.

RB-Plus Nu skal de afdragsfrie lån betales tilbage

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen