Berlingske Business
17:42

Københavnske udlejere tjener store summer på Airbnb

København Airbnb
Det bugner af Airbnb-lejligheder i hovedstaden, hvor mere end 40 forskellige københavnere har lejet deres hjem ud minimum 100 gange. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Foto:

I København findes over 40 personer, som har lejet deres hjem ud via Airbnb mere end 100 gange. Berlingske har talt med to af dem, der ikke snyder i skat, og som ikke giver meget for kritikken af udlejningstjenesten.

Han laver morgenmad til sine gæster næsten dagligt.

I en lille villa et kvarters gang fra Københavns Lufthavn bor 79-årige Niels Boe Jensen sammen med sin kone og parrets syvårige datter. Niels Boe Jensen er pensioneret fiskeeksportør, og siden 2013 har han suppleret pensionen ved at leje sin kælder ud via den populære udlejningstjeneste Airbnb.

I kælderen står seks senge fordelt på to værelser, og sengene er næsten fyldt hver dag. Nogle gange er det trætte piloter, der lægger sig under dynen. Andre gange er det studerende, der ikke har råd til et hotel. Ofte er det trætte rejsende, som er mellemlandet i Kastrup og har brug for et sted at sove, indtil deres næste fly går.

Mens Berlingske taler med ham, bipper Niels Boe Jensens mobiltelefon. Fire kinesiske piger, der til daglig studerer i Italien, vil høre, om de må bo i kælderen i slutningen af december. De vil gerne fejre nytår i København.

På hans Airbnb-profil har Niels Boe Jensen næsten 300 anmeldelser fra tidligere gæster, og idet han tager mellem 250 og 350 kroner for en overnatning, er det ikke småpenge, han tjener.

Tilde Mariann Broge-Starck

Niels Boe Jensen er en af 42 københavnske udlejere, som Berlingske har fundet frem til, der 100 gange eller flere har lejet deres hjem ud via Airbnb.

Disse storudlejere bevæger sig i grænselandet mellem deleøkonomi og det etablerede erhvervsliv.

Airbnb oplyser selv, at der findes omkring 16.000 københavnske hjem til udlejning på den populære portal, så storudlejere som Niels Boe Jensen er blot en lille procentdel af hovedstadens udlejere.

Lejer man sit hjem ud så ofte som Niels Boe Jensen, kan der være store summer at tjene på det. Og fordi det er udlejerens eget ansvar at indberette indtægten til skattevæsenet, har blandt andre hotellernes brancheorganisation Horesta spekuleret i, om de danske udlejere snyder med skattebetalingen.

Berlingske har kontaktet alle 42 storudlejere, og meget få var interesserede i at stå frem. Af de 42 udlejere har vi ikke fundet frem til nogen, som åbent fortæller, at de ikke indberetter deres lejeindtægter til Skat.

I Berlingske 30. november kritiserede Katia K. Østergaard, Horestas administrerende direktør, Airbnb for ikke at udlevere oplysninger om deres udlejeres indtjening til Skat. Det ville skabe mere gennemsigtighed og hjælpe Skat med at finde potentielle skattesnydere, mener hun.

Og det er muligt, at den løsning bliver til virkelighed. Tidligere på ugen offentliggjorde Airbnb i New York anonymiseret salgsdata om alle deres udlejere. Det skete som led i deres såkaldte Community Compact, som selskabet offentliggjorde i begyndelsen af november. Planen er, at Airbnb skal være en mere åben og gennemsigtig virksomhed.

Derfor har Airbnb også offentliggjort, hvor mange penge de tjener i henholdsvis New York, London, Los Angeles og Berlin. Den langsigtede plan er at offentliggøre den slags data for 50 »nøglebyer« mindst en gang om året.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Airbnb i Danmark om, hvorvidt København er en af disse nøglebyer.

Skat famler derfor også i blinde, når de skal vurdere, hvor mange penge udlejerne betaler til dem. Skat estimerer dog, at langt de fleste udlejere overholder de gældende skatteregler. Samtidig kan det dog »ikke udelukkes, at der er nogle, der undlader at indberette og dermed overtræder skattelovgivningen,« skriver Skat i en mail til Berlingske Business.

Tilde Mariann Broge-Starck

Niels Boe Jensen er dog ikke en af de udlejere, som ikke indberetter sin indkomst til Skat. For at sikre sig, at alt foregår lovligt, har han således oprettet selskabet Hot Lodge, hvor alle hans bookinger kører gennem.

Kælderen i Kastrup kunne godt ligne et hotel. De seks senge står redte, og i kælderens lille tekøkken, hvor der også er adgang til eget toilet og bad, hænger et skilt med koden til det trådløse netværk, ligesom der på spisebordet står et lille skilt med teksten »please remember to clean up after yourself«.

Næsten hver morgen står Niels Boe Jensen op for at lave morgenmad til sine gæster, og fryseren fylder han jævnligt med pizzaer til de logerende, som ankommer sultne sent om aftenen.

Han og konen har i alt købt 13 sæt sengetøj til kældervirksomheden, og de bruger adskillige timer på at vaske sengetøj, gøre rent og vaske gulv, når gæsterne pakker deres ting og tager ud i lufthavnen.

Selv om udlejningen foregår temmelig professionelt, mener Niels Boe Jensen ikke, at han driver et hotel. Ifølge ham selv bygger hans forretning på princippet om deleøkonomi. Og når han indkvarterer folk, gør han det så billigt, at han rammer et segment, der alligevel aldrig ville være taget på hotel, forklarer han.

Niels Boe Jensen kan ikke se noget galt i, at han lejer sin kælder ud til fremmede og tjener penge på det. Men Janteloven spøger alligevel på den rolige villavej.

»Den danske mentalitet er lidt underlig. Hvis folk kan se, at det går godt for mig, bliver de misundelige,« siger han.

air

Det samme mener en anden af de københavnske storudlejere, som Berlingske har været i kontakt med. Han vil ikke have sit navn i avisen, fordi han frygter at blive udsat for ubehagelige ting, hvis han står frem.

»Hvis du kører et godt projekt og tjener penge på det, er der nogen, der bliver misundelige, og så kommer Janteloven frem,« siger han.

Han har sit eget hus med en ekstra tilbygning, som han lejer ud via Airbnb. Tilbygningen er næsten optaget hele året, og han forklarer selv, at han årligt tjener mellem 550.000 og 600.000 kroner på udlejningen. Indtægten indberetter han til Skat, fordi han efter eget udsagn ellers stod til »flere år i spjældet«.

Ligesom Niels Boe Jensen mener han ikke, at han driver hotelvirksomhed. Fordi husets tilbygning ellers ville stå tom, kalder han det for deleøkonomi. Og hotelbranchens kritik af, at tjenester som Airbnb driver unfair konkurrence over for hotelbranchen, giver han ikke meget for.

»Alle områder af samfundet ændrer sig, og det må man bare acceptere. Hvis hotellerne ikke kan levere en lige så god service, som vi kan, må de simpelthen bare blive bedre. Forbrugerne vælger den løsning, der er bedst,« lyder det således. Derudover mener han heller ikke, at hans lejere ville bo på hotel, hvis ikke han åbnede sit hjem for dem. De går nemlig efter oplevelser, som hoteller ikke kan give dem, forklarer han.

16BUSUSA-klumme.jpg

Samme melding lyder fra Niels Boe Jensen. Han er i stand til at give sine gæster en autentisk oplevelse af København, som de ikke ville have fået på et hotel. Og så handler det i høj grad også om selv at opleve noget, siger han.

Havde han ikke udlejet sin kælder, ville han aldrig have mødt den sydkoreanske atlet, drukket rødvin med de to læger fra krydstogtsskibet eller talt med ægteparret fra Singapore, der var fløjet til København udelukkende for at spise på Geranium. Disse oplevelser er mere værd end pengene, han får ud af det.

Og han ville alligevel ikke kunne leve udelukkende af sine lejeindtægter, fortæller han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen