Berlingske Business

Jyske Bank kritiserer Danske Bank

Anders Dam
Anders Dam, ordførende direktør Jyske Bank Foto:

Dansk Bank skaber splittelse i finanssektoren i sagen om F1-lån, siger Jyske Banks topchef. Danske Bank mener, at debatten er vigtig.

Der er hård kritik til topchef Eivind Kolding fra Danske Bank, efter at han fredag argumenterede for, at Folketinget skal forbyde boligejernes meget populære etårige flekslån, skriver Jyllands-Posten.

»Jeg havde foretrukket, at det her emne var blevet debatteret i Finansrådets bestyrelse, fordi forslaget er så kontroversielt, at det ellers risikerer at splitte sektoren i dette meget vitale spørgsmål. Og jeg vil gerne understrege, at jeg er meget skeptisk over for forslaget,« siger ordførende direktør Anders Dam fra Jyske Bank til avisen.

Forslaget om at lovgive mod F1-lån er så vidtgående og uspiseligt for Jyske Bank-chefen, at han har valgt kortvarigt at afbryde sin ferie, for at udtale sig til Jyllands-Posten.

Anders Dam mener, at det er helt unødvendigt at lovgive mod de populære lån.

»Danmark er i den komfortable situation, at vi har et meget stort overskud på betalingsbalancen, en pæn udlandsformue og er en triple A-rated nation på statsgæld. I lyset af det, og så længe vi fører en fornuftig økonomisk politik, er den refinansieringsrisiko, mange snakker om, minimal,« siger Anders Dam.

Han påpeger derudover, at sektoren har spredt de auktioner, hvor lånene refinansieres, hen over kalenderåret, hvilket nedbringer risikoen.

Eivind Kolding sagde til avisen fredag, at han tvivler på, at finanssektoren selv magter at reducere omfanget af F1-lån til et acceptabelt niveau, som ikke skaber problemer for dansk økonomi, hvis de skal refinansieres på et tidspunkt, hvor der er uro på de finansielle markeder.

Han argumenterer med, at konkurrencelovgivningen forbyder sektoren at komme med et samlet udspil, og hvis en bank går forrest med et forbud, vil kunderne sive andre steder hen, fordi lånene er så populære.

Den udlægning er Anders Dam helt uenig i og mener, at ulemperne overdrives, og minder om, at lånene klarede skærene, da der var mere end skvulp på finansmarkederne i 2008. Desuden overser kritikerne fuldstændigt fordelene ved F1-lån, siger han.

»De har virket som en stabilisator og direkte mindsket skadevirkningerne under krisen, fordi de lave renter har givet besparelser, så familier har undgået tvangsauktioner med de tragedier, det medfører,« siger han til Jyllands-Posten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen