Berlingske Business

Ja, det var stormflod - mulighed for erstatning

Stormraadet_Business
Stormrådet har besluttet, at der var tale om stormflod, da vandet under og efter stormen »Bodil« skyllede ind over kysterne flere steder i landet. Foto:

Hundreder af danske husejere, der fik deres hjem oversvømmet efter stormen Bodil i sidste uge, får nu mulighed for at søge om erstatning for skaderne.

Stormrådet har tirsdag afgjort, at der var tale om stormflod, da vandet skyllede ind over kysterne flere steder i landet.

»Vi har afgjort, at der var tale om stormflod flere steder i landet, fordi vandstanden har været ekstremt høj. Det betyder, at forsikringsselskaberne nu vil behandle de enkelte sager og vurdere, om der skal udbetales erstatning i henhold til stormflodsloven,« siger formanden for Stormrådet, Karen Westerbye-Juhl.

Blandt andet drejer det sig om området fra Køge til Storstrømsbroen, herunder Roskilde Fjord og Isefjorden, fra Lillebæltsbroen til Svendborg og fra Thyborøn til Oddesundbroen.

Ordningen med en pulje på 300 millioner kroner sørger for, at forsikringsselskaberne kan dække de værst ramte områder, hvor vandstanden steg ekstremt, og vandmasserne pressede sig ind i huse, Og bliver det nødvendigt mere flere penge end de 300 millioner i katastrofeordningen, har staten stillet en garanti på yderligere 200 millioner.

Dog er der kun tale om hjælp til de områder, hvor vandstanden var så høj, at det kun betragtes som en hændelse, der sker sjældnere end hvert tyvende år - netop fordi det er en katastrofeordning, beskrev Stormrådets formand, Karen Westerbye-Juhl, over for b.dk forud for tirsdagens møde.

Millionerne går dog kun til de direkte skader af hav- og fjordvandet og ikke de indirekte skader som genhusning, tabt arbejdsfortjeneste og følgeskader, har Torben Garne fra brancheorganisationen Forsikring & Pension tidligere forklaret til bt.dk.

»Reglen er, at man får de ting, der er ødelagt erstattet med en mindre selvrisiko. Men altså ikke som i en normal forsikring hvor man ville kunne få dækket genhusning og lignende. Ordningen dækker kun de rene skader. Ikke de indirekte og afledte skader, som kommer lang tid efter,« lød forklaringen søndag.

Forud for Stormrådets beslutning havde Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vurderet, om de oversvømmede området kunne omfattes af stormflodsordningen, og på baggrund af deres indstilling traf rådet sin afgørelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen