Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Hvor længe skal vi vente? Frygt for at valg udskyder de nye ejendomsvurderinger

24BUSSydhavnen-Havneholmen-.jpg
Ejerne af de nye lejligheder i Sydhavnen må ligesom alle andre boligejere leve med usikkerhed, hvad angår boligbeskatningen. Foto: Bax Lindhardt

Det trækker ud med at offentliggøre et nyt system til at vurdere ejendomme - og dermed også nye ejendomsvurderinger. Det giver frygt for, at det bliver udskudt.

Det nye system til at vurdere og dermed beskatte ejendomme tittede så småt frem på et møde for ejendomsmæglere i denne uge, og det løb øjeblikkeligt ind i hård kritik. Det kommer ifølge dagbladet Børsen nemlig kun til at ramme præcist ved godt 72 procent af de danske ejendomme – et tal, som Skatteministeriet dog afviser at have oplyst.

Men det er det langstrakte forløb uden en offentliggørelse af det nye system, der er det virkelige problem, fordi det forlænger usikkerheden om fremtidens boligbeskatning, mener flere ordførere.

»Jeg forventer, at offentliggørelsen er lige på trapperne. Regeringen sagde »om få uger« i forbindelse med 2025-planen. Og det er faktisk nu,« konstaterer Dennis Flydtkjær, skatte­ordfører i Dansk Folkeparti.

Skatteminister støtter advokatundersøgelse

Han kalder det »usmart«, at det trækker ud, fordi det skaber usikkerhed på boligmarkedet. Og selv om han tilhører regeringens parlamentariske grundlag, så ved han ikke, hvorfor tiden går. Han er især bekymret for, at de kommende forhandlinger om de langsigtede planer for landets økonomi går i hårdknude og ender med et valg.

»Kommer der eventuelt valg, så kan der gå måneder, og det kan ikke være smart i forhold til ro på boligmarkedet. Vi skal under alle omstændigheder prøve at finde et bredt flertal for et nyt ejendomsskattesystem, for det er gift for boligmarkedet, hvis man frygter, at det ændres efter et valg. Ejerboliger er den suverænt største investering i folks økonomi,« siger Dennis Flydtkjær.

»Vi sidder i et vakuum«

Den socialdemokratiske ordfører på området, Benny Engelbrecht, indkaldte i går finansminister Claus Hjorth Frederiksen til samråd med spørgsmålet:

»Hvorfor har regeringen fortsat ikke fremlagt et udspil til nyt ejendomsvurderingssystem, til trods for at statsministeren den 30. august 2016 på et pressemøde oplyste, at et forslag til nyt ejendomsvurderingssystem ville blive fremlagt »meget snart?«

Finansministeriet henviser Berlingskes spørgsmål til skatteminister Karsten Lauritzen (V), som skriftligt svarer:

»Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på præcis, hvornår udspillet kommer. Det her er en opgave, vi tager meget alvorligt, og vi præsenterer udspillet så snart, vi er klar til det.«

Skatteministeren Karsten Lauritzen

Benny Engelbrecht kalder det »demokratisk dybt betænkeligt«, hvis systemet er blevet præsenteret for aktører i den finansielle sektor før Folketinget.

»Vi sidder i et vakuum, og det er centralt for 2025-planen. Vi lægger jo op til at bruge 30 milliarder kroner på området over årene, men vi sidder med blind makker,« siger han.

Benny Engelbrecht regner med, at regeringen ved Folketingets åbning i oktober vil varsle at udsætte et nyt system og nye ejendomsvurderinger yderligere.

Hvad angår træfsikkerheden, er der ifølge de anslåede tal sket en markant forbedring i forhold til, at Rigsrevisionen i 2013 fastslog, at ejendomsvurderingen i 2011 var skæv i tre ud af fire tilfælde. Og træfsikkerheden møder da heller ikke kritik fra Socialdemokraterne:

»Logik tilsiger, at det er svært at ramme præcist i de dele af landet, hvor der er for langt mellem boligerne til, at man med objektive kriterier og naboprincippet kan ramme præcist nok. Så kommer det jo an på, hvordan man har tænkt sig at klare det – om det skal være med manuelle vurderinger. Men alt det kan vi jo først vurdere, når vi ser det nye system,« siger Benny Engelbrecht.

Grundskylden stiger i de kommende år

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen