Berlingske Business

Hvad kan det nye forslag komme til at betyde for dig?

Pressemøde Finansministeriet
Skatteminister Karsten Lauritzen under fremlæggelsen af regeringens plan for boligbeskatning ved et pressemøde i Finansministeriet onsdag 5. oktober 2016 . (Foto: jens Astrup/Scanpix 2016) Foto:

Forslaget om en ny boligbeskatning kan få afgørende indflydelse på din privat­økonomi. Povl Dengsøe stiller de vigtigste spørgsmål om skatten og giver svarene.

Hvorfor vil regeringen ændre boligbeskatningen?

For det første er det gamle system til at vurdere værdien af boligerne så fejlbehæftet, at over 700.000 boligejere står til at få tilbagebetalt skat. Desuden har skattestoppet fra 2001 gravet en dyb grøft mellem den skat, som boligejerne betaler, og den reelle værdi af deres boliger. Derfor ville det udløse en massiv skattestigning, hvis skattestoppet blot udløb i 2020 som planlagt.

aaa

Hvad kommer det til at betyde for husejere?

Det er meget forskelligt alt efter, hvor i landet huset ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen give en anseelig skatterabat til boligejere, der bliver boende i deres huse, der er købt før udgangen af 2020. I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger – og fordi skattesat­serne bliver sat ned.

Bolig renovering. København

Hvad betyder det for ejerne af lejligheder?

Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været undervurderet. Det har været endnu sværere at ramme grundværdien under lejligheder end under huse. Til gengæld bliver rabatten, der skal kompensere for stigende skatter for de nuværende ejere og dem, der køber inden udgangen af 2020, så meget desto større.

Hvordan vil forslaget påvirke boligpriserne?

Stigende skatter kommer til at medføre lavere priser, fordi boligkøbere typisk kigger på, hvad den månedlige betaling er for at eje og bebo ejendommen. Det gode spørgsmål er, hvornår det går op for boligkøbere, at de vil blive ramt at den højere skat, og hvor meget rabat de vil kræve på grund af det.

29BUSPix-Byggeplads-153635.jpg

Hvem vinder mest ved regeringens forslag?

Umiddelbart vinder de nuværende ejere af de dyreste boliger i hovedstadsområdet mest på forslaget. De får store skatterabatter, der skal kompensere for den stigning i vurderingerne, som det nye system vil medføre. Til gengæld kan de forudse et prisfald, fordi en ny ejer efter 2020 vil blive ramt af højere skatter.

Hvad siger økonomerne?

At forslaget er meget kompliceret og består af mange enkeltdele. Det er svært at beregne konsekvenserne, før de nye ejendomsvurderinger bliver offentliggjort.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen