Berlingske Business
08:39Netflix fordobler overskud i tredje kvartal

Hussælgerne må skære kraftigt i priserne

Hussælgere
Hussælgere har generelt store forventninger til salgsprisen. Men ofte må de sænke dem for at få en underskrift på købskontrakten, mens andre kan fastholde prisen på drømmeboligen. (Arkivfoto: Rune Feldt)

På trods af at boligpriserne nu stiger over stort set hele landet, er boligsælgere stadig for optimistiske, når de sætter deres boliger til salg. De må skære op til godt 11 procent af den pris, de oprindeligt drømte om at få.

Boligpriserne kravler nu opad i hele landet. Men hussælgerne løber stadig foran prisudviklingen og sætter deres udbudspriser højere end den pris, sælgerne vil betale.

Det konkluderer seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank ud fra en analyse af de afslag, der i fjerde kvartal af 2015 blev givet på huse over hele landet.

Samlet set blev de udbudt til en pris, der lå knap 175.000 kroner over den pris, som de blev handlet til.

Boligsalg

»Der bliver givet relativt store afslag, når der handles huse. Udbudspriserne og handels­priserne var stort set identiske under den store boligoptur fra 2004 til 2007, men med finanskrisen blev der skabt en stor ubalance. Handelspriserne faldt med godt 15 procent på landsplan, men udbudspriserne fulgte ikke hele vejen med ned, og det blev således normalt med afslag,« konkluderer Niels Rønholt.

Men der er store forskelle landet over både i de konkrete beløb, der skal skæres af prisen for at få en handel i hus, og i afslagets procentvise andel af den oprindelige udbudspris. De største procentvise afslag findes på Fyn og på Vest- og Sydsjælland, hvor der hugges over 11 procent af den oprindelige udbudspris.

Velhavere

Frederiksberg fører på afslag

I kroner findes de største afslag i de centrale dele af København inklusive Frederiksberg, hvor huspriserne også er landets højeste. Her blev der i slutningen af 2015 givet afslag på i gennemsnit 318.000 kroner svarende til 6,2 procent af den oprindelige udbudspris. De laveste procentuelle afslag findes på Øst- og Nordsjælland og udgør mellem fem og seks procent.

Analysen viser også, at det ikke kun er køberen af huset, der presser prisen ned. Sælger sætter også selv prisen ned undervejs i salgsforløbet. Ifølge Niels Rønholts data satte hussælgerne selv priserne ned med mellem to og seks procent i forhold til den første udbudspris – igen med sælgerne i Vest- og Sydsjælland som dem, der hugger mest af prisen.

Nordhavn 1

Sælgerne i Østsjælland uden for Københavnsområdet holdt bedst fast i deres priser og barberede kun godt to procent af den oprindelige udbudspris.

For mange huse til salg

Niels Rønholt vurderer hovedårsagen til de store afslag til at være et overudbud af huse.

»Markedet har bevæget sig tættere mod balance, men der er på landsplan stadig omtrent fem huse til salg pr. handel i kvartalet. Og for sommerhuse er der næsten ti huse til salg pr. handel. Det kan dermed stadig være svært at tiltrække en køber. Noget andet er så, at markedet nok har vænnet sig til, at afslag er normalt. Hvis man ved, at der bliver forventet et afslag på udbudsprisen, vil man naturligt nok som sælger sætte udbudsprisen lidt til den høje side,« konkluderer økonomen.

Mikael Hjort

Dansk Ejendomsmæglerforenings vicedirektør, Anders Palmkvist, afviser ikke, at mæglere kan sætte priserne højt for at få kunden ind i butikken. Men han påpeger, at prisen skal sættes med henblik på at få solgt inden for en bestemt periode.

»Værdiansættelsen kan derfor være forskellig ud fra, om sælger ønsker et hurtigt salg, eller om sælger har god tid. Udbudsprisen er ikke lig med værdiansættelsen, fordi det ikke er usædvanligt, at det aftales med sælger, at ejendommen i en kortere eller længere periode skal forsøges udbudt til en højere pris end ejendomsmæglerens værdiansættelse,« skriver han til Berlingske.

Han oplyser også, at mægleren skal sætte den rigtige pris efter sælgerens ønsker. Forbrugeren kan kræve godtgørelse, hvis det ikke er sket, og værdiansættelsen afviger væsentligt fra en korrekt værdiansættelse.

TIL BM BOL ORDRUP NÆS

»Det kan ikke udelukkes, at det forekommer, at ejendomsmægleren værdiansætter en ejendom for højt for at få ejendommen til salg: Men i sådanne situationer er der en godtgørelsesmulighed for sælger i loven,« påpeger Anders Palmkvist.

Mandag bød på de første pristal for april, og Boligsiden har opgjort dem til en samlet stigning på 1,1 procent på huse – højest i hovedstaden og Østjylland og lavest i Nordjylland og på Sjælland.

Eksperter enige: Huspriserne stiger i 2015

Men afslagene ifølge de foreløbige tal er stadig på niveau med 4. kvartal sidste år.

Ifølge Boligsiden er de således på 4,12 procent på landsplan og 3,12 procent i region hovedstaden i forhold til den seneste udbudspris.

Minister: Andelspriser vil eksplodere hvis prisloft fjernes

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen